3
okt
2013
0

Crispy cookie overnight oats

Endnu en opskrift på overnight oats – og denne er klart blandt mine favoritter!

Ingredienser

  • 25 gram grovvalsede havregryn
  • 15 gram chiafrø (kan købes her)
  • 120 gram minimælk
  • 50 gram skyr
  • 80 gram friske hindbær
  • 15 gram vanilje proteinpulver (fra Nutramino)
  • Evt. sødemiddel

Fremgangsmåde

  • Dag 1: Bland havregryn, chiafrø, mælk, 50 gram hindbær og proteinpulver, og kom ingredienserne i køleskabet natten over.
  • Dag 2: Lav en hindbærskyr af de restende hindbær (30 gram), skyr + 30 gram vand – tilsæt evt. 3 dråber sød.
  • Min morgenmad bestod af tre lag: Et lag med hindbærskyr, et lag med overnight oats og lag, og endnu et lag med hindbærskyr.

Ernæringsindhold
Denne overnight oat indeholder 333 kcal, 29 gram protein, 35 gram kulhydrat og 7,7 gram fedt.

“Ulempen” ved overnight oats er, at det ikke fylder lige så meget i maven, som havregrød eksempelvis gør. Det er bl.a. årsagen til, at jeg ofte laver et lag eller to med skyr. Jeg er tosset med smagen og konsistensen af den kolde grød, og jeg kan klart anbefale dig at prøve en “kold havregrød”, hvis du har brug for et alternativ til din morgenmad :)

// ML

foto

5 Svar

  1. Nathalie

    Hej Marie Louise :)
    Super lækre opskrifter. Lige et hurtigt spørgsmål angående skyren. Jeg er laktoseintolerant, så kan ikke spise skyr, har du et godt alternativ til skyren, foruden evt laktosefri naturelyoughurt?.
    De bedste hilsner
    Nathalie.

    1. admin

      Hvis du blot laver den kolde havregrød med laktosefri mælk, og ift. hindbærskyren, så ville jeg bare blande lidt ekstra frisk hindbær i grøden, og undgå skyren. Skyren er slet ikke et must i denne grød :)

    1. Marie Louise Cramer

      Hej Betina. Hele ideen med en overnight oats er chiafrø :) Men jo, du kan godt udelade dem, så bør du bare heller ikke tilsætte ekstra væske, da det er disse frø, som binder væske :)

Instagram