10
sep
2013
1

Glutenfri mandel-banan boller

I dag arbejder jeg hjemmefra, hvilket betyder at jeg har tid til at smutte ud i køkkenet og eksperimentere i løbet af dagen, når jeg har brug for en pause :) Jeg er selv lidt tosset med denne opskrift på glutenfri “mandel-banan boller” – så I skal naturligvis have fornøjelsen af min opskrift.

Ingredienser – til to store eller fire mindre boller.

  • 1 mellemstor banan (100 gram)
  • 1 æg (ca. 60 gram)
  • 50 gram mandelmel
  • 20 gram (glutenfri) havrergyn (jeg brugte finvalsede)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 20 gram kanel (jeg er tosset med kanel, så jeg brugte en del, du kan evt. reducere mængden)
  • 20 gram vand
  • Du kan evt. tilsætte mandler, hørfrø, rosiner, chokolade eller lign. i dejen. Ernæringsindholdet vil naturligvis stige, hvis du tilsætter ekstra ingredienser.

Fremgangsmåde 

  • Mos bananen i en skål og tilsæt øvrige ingredienser.
  • Rør ingredienserne sammen indtil du har en fast dej (det er en meget klæbrig dej)
  • Form to store eller fire mindre boller.
  • Kom bollerne i ovenen på 200 grader (varmluft) i ca. 15 minutter.

Ernæringsindhold

Skærmbillede 2013-09-10 kl. 15.00.45

Let og lækkert – og et super alternativ til din frokostbolle, hvis du ønsker en mere low carb og glutenfri version. Jeg spiste min bolle med kyllingepålæg.

Velbekomme
ML

foto

8 Svar

    1. admin

      Det er sjovt, du spørger. Jeg har netop tænkt mig at eksperimentere med kokosmel i en lignende opskrift. Jeg skal nok lave et blogindlæg om denne opskrift og informerer om resultatet :-)

  1. Jeg har lige selv givet mig i kast med disse spændende boller. Dog anvendte jeg bare almindeligt mel i stedte for mandelmel. Hvordan vil det evt. ændre energiberegningen? (Mest bare kaloriemæssigt). Vil det gå op eller ned?
    Tusind tak for alle din vidunderlige inspiration og viden!
    Knus!

    1. admin

      Selv tak :) Det er dejligt at høre, at jeg kan inspirere! Ift. energiindholdet i bollerne, hvis du erstatter 50 gram mandelmel med hvedemel, så vil energiindholdet stige med 20 kcal, så det er jo begrænset :) Jeg brugte mandelmel for at reducere kulhydratindholdet i bollerne. Ved at bruge hvedemel vil det samlede kulhydratindhold i bollerne være 86 gram, hvor kulhydratindholdet er 51 gram, hvis du bruger mandelmel :-)

  2. Stella

    Jeg har lige opdaget din blog. Og ind til videre er jeg meget inspireret og glæder mig til at følge dig.
    Kan man evt bruge fiber husk og hvordan vil bollerne så være ernærings mæssigt?

    1. Marie Louise Cramer

      Hej Stella. Dejligt at høre :-) Jeg har ikke prøvet, men lad mig da endelig høre, hvordan det går :-) Ift. energiindholdet, så vil jeg anbefale dig at bruge madlog eller en lign. side til at udregne dette :-)

Instagram