Sundhed

Nyt 4 ugers online forløb – Kickstart

Har du et brændende ønske om at komme igang med en ny og sundere livsstil? Så har jeg et genialt forløb, som både henvender sig til dig, der bor i København eller i nærheden af, og til dig der bor længere væk ♡♡ Jeg har samlet information til dig nedenfor . . . .

HVEM HENVENDER ‘KICKSTART’ FORLØBET SIG TIL? 

Forløbet henvender sig til dig, der ønsker at opnå din længeventede livsstilsændring. Du er træt af detox, juicekure og andre hurtige løsninger! Du mangler en hjælpende hånd og redskaber til at komme i gang, og dernæst gode råd til fastholdelse på sigt. Jeg har sammensat et ‘kickstart’ forløb, der passer til dig – uanset om målet er vægttab, øget energiniveau, opstart af nye motionsvaner eller lign.

MERE INFOMATION OM FORLØBET:

Kickstart 2.0 er et 100 % online forløb – du kan altså være med, uanset hvor i landet du bor. Det er et fire ugers online forløb, der giver dig viden og redskaber til at komme igang med din længeventede livsstilsændring. Du bliver tilmeldt vores fælles Facebookgruppe, hvor jeg løbende motiverer og inspirerer dig til at leve en sund og aktiv livsstil. Hver uge vil der være et nyt fokus, så du ‘step by step’ for implementeret nye og gode vaner i din hverdag. Vi skal bl.a. kigge på din søvn, dit væskeindtag, din daglige bevægelse, samt motions- og kostvaner. Er du ikke parat til at gå videre til næste uges fokus, tager du endnu en uge med samme fokus, så tingene sker i præcis det tempo, der passer til dig.

FEEDBACK FRA TIDLIGERE DELTAGERE

“Kickstart forløbet har været det hele værd, op- og nedture! Jeg har gennem hele forløbet følt mig tryg, vejledt og mest af alt op bakket. Forløbet har givet mig et spark bag i og givet mig en omgang motivation, som jeg vil tage med mig videre. Derudover føler jeg mig nu klædt på, til at tage de rigtige beslutninger for mig selv både hvad angår kost og træning. Forløbet har givet mig redskaber til at finde min personlige balance i en sund hverdag, der både rummer lækker mad og træning, men hvor der også er plads til søde sager når en gang i mellem. Vigtigst af alt gav forløbet mig min træningsglæde tilbage!”

. . . .

“Tusind tak for dig, og al din støtte og at du vil dele din viden og erfaring på denne måde, med os der ikke lige bor i nærheden”. 

. . . .

“Vil desuden gerne takke for et rigtig godt forløb som langt oversteg mine forventninger. Målet var at kickstarte vægttab, men har fået så meget mere med og ændret (og er stadig igang med ) at ændre vaner omkring søvn, træning og daglig motion- og kost selvfølgelig. Troede egentligt jeg var godt kørende inden, også i forhold til energi i hverdagen men må indrømme de ændrede vaner giver endnu mere energi og bedre humør. Kan virkelig lide din grundtanke om at alt er tilladt og intet forbudt. Den mentale sundhed er mindst ligeså vigtig for trivsel i hverdagen og du har fået mig til at se tingene fra en anden vinkel. Så TAK!”

FORLØBET INKLUDERER: 

  • 4 ugers online forløb, der hjælper dig til at kickstarte din nye og sundere livsstil
  • E-bogen “Din sunde plan”
  • Opskrifthæfte – med 40 forskellige opskrifter, der garanterer dig vægttab, hvis det er målet.
  • Træningsprogram – både til nybegynder og øvet, samt træningsprogram, som du kan træne hjemme på stuegulvet.
  • Medlem af lukket facebookgruppe, hvor jeg løbende giver gode råd og sparring til sundhed, kost og træning.

Bor du i nærheden af København, kan du tilkøbe en kropsanalyse (måling af vægt, fedt- og muskelmasse) – ved start og slut til en samlet pris på 200 kr. Du kan også få tilsendt bogen ‘Din sunde plan’, hvis du ønsker ‘en rigtig god’, og ikke kun en e-bog. Prisen er 200 kr. + transport. 

PRIS & TILMELDING: NYT FORLØB START I AUGUST! 

Forløbet starter lørdag d. 15. april (uge 15) – med introduktion og fokuspunkter til den første uge (uge 16), og kører til og med uge 18. Forløbet koster 599 kr., og prisen skal betales forud for opstart. Skal du være med? Så skal du sende mig en mail på ml@cramer.dk. I mailen skal du vedhæfte nedenstående information, hvorefter jeg bekræfter din tilmelding og sender en faktura til dig på mail.

  • For- og efternavn
  • E-mail
  • Tlf.
  • Adresse

Jeg glæder mig til at høre fra dig ♡♡

NB. Der skal være min. 15 tilmeldte, før forløbet gennemføres.

Posted in blog, Sundhed

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram