4
jan
2012
0

Protein cookies

I aftes fik jeg eksperimenteret lidt i mit køkken, og resultatet blev 4 lækre protein-“cookies”. Min hensigt var at lave cookies, men det vil nok være mere præcist at kalde dem protein-boller. De smagte super godt, og jeg fik helt sikkert tilfredsstillet min søde tand :) Næste gang vil jeg forsøge at lave flere cookies af samme portion, så de bliver lidt tyndere, og lidt mere sprøde – og måske de så vil minde lidt mere om de traditionelle cookies. Det skal dog siges, at det er en sundere version, og det vil derfor være svært at sammenligne dem med de oprindelige og meget søde (sukkerholdige) cookies :)
Jeg er blevet inspireret til denne opskrift af Body Fitness atleten, Celestine Maria Jensen, som lægger opskrifter op på sin facebook side: https://www.facebook.com/CelestineMariaJensen?fref=ts

Jeg lavede to portioner á 2 cookies – den ene portion var med vaniljeproteinpulver, og den anden med chokoladeprotein.

Ingrediensliste – til en portion (= 2 store cookies)

  • 30 g grovvalset havregryn
  • 10 gram banan
  • 15 gram vanilje/ chokoladeproteinpulver
  • 10 gram affedtet mandelmel
  • 10 gram affedtet kokosmel
  • 5 gram fedtfattig kakaopulver
  • 60 gram æggehvider
  • 2 gram sukrin

Fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienserne i en skål og tilsæt afslutningsvis æggehviderne.
  • Rør i dejen indtil du har en fast masse.
  • Form 2 store eller 4 små cookies på bagepapir.
  • Bag dine cookes i 10 minutter ved ca. 180 grader (varmluft).
  • Spisetid :)
Velbekomme
//ML

8 Svar

  1. Sandra

    Hej søde ML :)
    Lige et spørgsmål: Når du skriver affedtet kokosmel, er det så det, der også hedder kokosfibre? :)

  2. Kasper

    Hej.
    Jeg har lige forsøgt at lave dem, men mine blev mega tørre.
    Jeg brugte finthakkede mandler også 2 æg i stedet.
    Hvad er gået galt? De fik ikke mere end 10 min.

Instagram