22
jun
2013
0

Proteinpandekager med hindbærskyr

Som jeg efterhånden har nævnt nogle gange, så har jeg lagt min paleo livsstil lidt til side, og jeg har valgt at indtage flere kulhydrater. Jeg træner meget i løbet af en uge, og hvis jeg ønsker at fastholde denne store træningsmængde – og hvis jeg samtidig vil have overskud til andet sjov og ballade, så er kulhydrater et must. Der kommer et blodindlæg som omhandler mit skift fra paleo til en mere kulhydratrig kost, hvor jeg bl.a. vil fortælle om min oplevelse med skiftet og hvilke positive resultater det har medført, bl.a. i forhold til min træning.

Dette blogindlæg skal ikke omhandle mig og min kost, men om nedenstående fantastiske og yderst velsmagende protein pandekager. Pandekagerne indeholder en god kombination af protein og langsomt optagelige kulhydrater, som medfører en god og lang mæthedsfornemmelse. Jeg har toppet pandekagerne med hindbær, som er rørt op med lidt skyr + mandler. Jeg spiser typisk 10 mandler til min morgenmad, da det er en fantastisk kilde til sunde fedtstoffer.

Nedenstående opskrift er inspireret af min coach, Cecilie Lind. Se hendes hjemmeside her: http://cecilielind.com

Ingredienser

  • 200 gram æggehvider
  • 20 gram vanilje proteinpulver (jeg brugte Nutramino)
  • 50 gram grovvalset havregryn
  • Evt. lidt sødemiddel
  • Evt. vaniljepulver
  • 2 spk. skyr
  • 50 gram hindbær
  • 10 mandler

Fremgangsmåde

  • Kom æggehvider, proteinpulver, havregryn og evt. lidt sødemiddel i blenderen, og blend derefter ingredienser til du har en flydende og luftig pandekagedej.
  • Kom lidt pandekagedej på panden af gangen, så du kan få lavet en god stabel pandekager :)
  • Forbered i mellemtiden skyr-toppingen, hvor du blander skyr, hindbær, evt. lidt sødemiddel og vaniljepulver.
  • Når pandekagerne er færdige, hælder du din hindbær-skyr ovenpå
  • Spisetid & velbekomme

//
Marie Louise

Instagram