Hverdagstanker

Rejseguide til Hamborg

Det er tirsdag, og jeg er netop vendt retur fra en skøn forlænget weekend i Hamborg. Lars og jeg tog fri fra arbejde fredag, og så tog vi bilen med Lars’ søster og kæreste og kørte til Hamborg. Jeg bliver altid overrasket over, hvad én enkelt fridag i forbindelse med en weekend kan gøre. Vi fik hygget, slappet af, gået nogle lange ture, oplevet og spist en masse god mad. En helt igennem perfekt weekend.

Forud for turen spurgte jeg på Instagram, om I havde nogle gode råd til Hamborg. Vi benyttede os udelukkende af jeres anbefalinger, og det var i den grad et hit! Jeg deler selvfølgelig alle jeres anbefalinger og vores oplevelser nedenfor til inspiration, hvis du en dag skal et smut forbi Hamborg. Det skal dog siges, at det er første gang, jeg er i Hamborg, så jeg er på ingen måde ‘Hamborg ekspert’. Jeg har desværre ikke billeder fra alle de steder, vi besøgte, da jeg ihærdigt arbejder med at være nærværende og lade telefonen ligge i tasken 😉

. . . . .

KAFFE 

Én ting er sikkert – jeg elsker kaffe! Det gjorde Lars ikke i starten, da jeg lærte ham at kende, men det fik jeg heldigvis lavet om på. Nu elsker vi at nyde en god kop kaffe sammen, og derfor var vi selvfølgelig også på jagt efter geniale kaffe spots i Hamborg. Vi nåede at prøve:

  • Nordcoast Coffee
  • Cafe Elbhold
  • Public Coffee Roasters

Udover de her tre kaffesteder, fik vi også anbefalet: Tornqvist & Less political.

. . . . .

SPISESTEDER

Vi ankom fredag ved frokosttid, og vi kørte søndag inden frokost, så det er begrænset, hvad vi nåede – men mine anbefalinger kommer her:

Morgenmad 

  • Nord Coast Coffee: Her fik vi super god kaffe, acaibowler, vafler mm.
  • Cafe Hej Papa: Her fik vi god æg – bl.a. omelet og pocheret æg på brød med avokado og grønt. Super lækkert.

Vi havde kun to morgener i Hamborg, så vi nåede ikke flere steder, men vi fik bl.a. anbefalet Cafe vju im energiebunker og Mutterland.

Nord Coast Coffee
Cafe Hej Papa
Cafe Hej Papa

Frokost

  • Poké You: Her fik vi nogle super lækre sushi bowler. Jeg er jo pjattet med sushi, så det var virkelig et hit. Det fungerede lidt på samme måde som ‘Wedo food’. Du blander din egen salat, hvor du vælger ‘bund’, ‘protein’ og øvrige ingredienser og dressing. Super duper lækkert!
  • Cafe Paris: Lørdag spiste vi på en gammel og super fin restaurant; Cafe Paris. Flere anbefalede denne cafe. Der var dog meget ‘run’ på, så måske det mere er et sted at besøge til en hurtig kop kaffe – netop fordi lydniveauet var meget højt i cafeen. Fif – de serverer vist ret gode drinks om aftenen.

Udover ovenstående to steder, fik vi også anbefalet: Xeom (vietnamesisk), Green Lovers (lækre salater) og Luigi’s (pizza)

Poké You

Aftensmad

Vi fik virkelig mange geniale anbefalinger. Desværre havde vi kun aftener, og her valgte vi at booke bord på:

  • Neni: Arabisk restaurant – med rigtig lækker mad. Det var virkelig en smagsoplevelse og uden tvivl et sted, jeg vil besøge igen, når vi kommer tilbage!
  • Die Bank. Rigtig mange anbefalede os at tage på Die Bank, og her bookede vi bord lørdag aften. Restauranten finder sted i en gammel bank, hvilket gør hele oplevelsen ekstra speciel. God mad, god service og vi havde en skøn aften her. Helt sikkert også en anbefaling herfra.

Udover ovenstående to restauranter, fik vi anbefalet: Salt & Silver (mexikansk), Hotel East (sushi) & Clouds.

Neni

Cocktails

Vi nåede kun ud at få drinks lørdag aften, og her besøgte vi ‘Le Lion Bar de Paris‘. De serverede super gode drinks og servicen var i top! Eneste mén var, at der var lidt varmt, men ellers en klar anbefaling herfra. Vi blev anbefalet at booke bord, hvilket bestemt er et must, hvis du/I vil sidde ned, mens I nyder jeres drink. Udover denne bar, fik vi også anbefalet: 20up Skyline Bar.

. . . . .

STEDER AT BO 

Vi endte med at booke overnatning på Hotel Linder. Ikke noget super imponerende hotel, men det lå centralt og det var til at betale. Havde Lars og jeg været afsted alene, havde vi måske prioriteret et lidt mere luksus hotel – det er altid skønt, når man er på ‘kærestetur’. Her fik vi bl.a. nedenstående anbefalinger fra jer:

  • Hotel Barceló
  • Hotel Grand Elysse
  • Grand Hyat
  • Riverside Hotel
  • Hotel Élysée
  • Sofitel Hotel Hamburg

. . . . .

TIND AT LAVE

Det er lidt typisk os, men vi nåede nærmest ingenting. Vi endte med at gå fra det ene spisested til det næste. Vi gik ca. 15.000 skridt om dagen, og på den måde fik vi også set byen. Vi ville rigtig gerne have taget en kanalrundfart, men det ‘nåede’ vi ingenting. Det bliver næste gang. Nedenfor har jeg listet de anbefalinger, I kom med:

  • Miniature Wunderland
  • Chokoversum (Chokolade museum med smagsprøver)
  • Elbphilharmonie
  • Kanelrundfart
  • Gåtur i den gamle elb tunnel
  • Sternschanze – hyggeligt område at gå rundt i

. . . . . .

Alt i alt en rigtig dejlig weekend. Vi fik hygget og slappet af, og det var det primære formål med turen. I næste uge går turen et lille smut til Italien. Vi har ikke rigtig ‘sommerferie’ i år – men nogle små forlængede weekender hist og her. Vi sparer lige nu sammen til en længere rejse til vinter. Vi overvejer New Zealand (igen) eller Vietnam ♡

 

Posted in blog, Hverdagstanker, Rejser

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram