12
apr
2013
0

Squash spaghetti maskine

Forleden dag modtog jeg denne geniale “squash-spaghetti-maskine” fra Postmand Per. Trods et mindre kønt design, så virker den efter hensigten, og jeg kan klart anbefale den, hvis du er interesseret i at lave en low-carb version af denne ellers skønne spaghetti. Jeg har købt maskinen (“Lurch Spirali”) på http://thepaleoshop.dk.

Mit første eksperiment med maskinen blev squash spaghetti med kødboller og hjemmelavet tomatsause.
Ingrediensliste
  • 1 squash
  • 450 g magert oksekød (3-7 %)
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 æg
  • En halv dåse flåede tomater
  • En halv dåse tomatpasta/ puré
  • Soltørrede tomater
  • Paprika
  • Salt + peber
Fremgangsmåde 
Kødboller
  • Kom oksekød og æg i en skål
  • Riv løget med et rivejern, pres hvidløg med en hvidløgspresser, og kom løgene ned i skålen til de øvrige ingredienser.
  • Tilsæt salt, peber og evt. paprika.
  • Rør ingredienserne sammen, og form små kødboller.
  • Kom kødbollerne i en gryde med kogende vand, og lad kødbollerne simre i vandet i ca. 15-20 minutter.
Squash spaghetti
  • Brug maskinen til at lave squash spaghetti. Hvis du ikke har maskinen, kan du skære squashen ud i tynde strimler.
  • Steg squash spaghetti/ strimler på panden, indtil de opnår en varm og blød konsistens.
Tomatsause
  • Blend en halv dåse flåede tomater, en halv dåse tomatpuré og nogle soltørrede tomater.
  • Opvarm tomatsausen i en gryde eller i mikroovnen.

Så er kødbollerne, spaghetti og tomatsause parat til servering. Se det endelige resultat på sidste billede. Det smagte virkelig godt, og mængden rakte ca. til to personer. Næste gang vil jeg formentlig bruge halvanden squash i stedet for en, da jeg har en sulten fodboldspiller i hjemmet :)

Give it a try
// ML

Instagram