Rabarber crumble

Jeg er tosset med rabarber – og især rabarber crumble. Det er ofte en kaloriebombe, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Denne opskrift er forholdsvis let (kaloriefattig), og den smager fantastisk 🙂

Ingredienser (til to portioner)

  • 250 gram rabarber
  • 50 gram grovvalset havregryn
  • 20 gram rapsolie (rapsolien er neutral i smagen, og den fungerer derfor godt her)
  • 20 gram mandler
  • 20 gram Sukrin
  • 1 spsk. kanel
  • Vaniljepulver
  • 80 gram skyr
  • Evt. flydende sødemiddel

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
  • Skær rabarber i tern af 1 x 1 cm, og kom dem i et ildfast fad.
  • Drys derefter ca. 15 gram sukrin over din rabarbar, og bland rabarber og sukrin godt sammen.
  • Kom havregryn, rapsolie, 5 gram sukrin, kanel og vaniljepulver (1-2 tsk.) i en anden skål. Bland ingredienserne godt sammen, og hæld dem derefter ovenpå din rabarber-sukrin blanding.
  • Hak dine mandler og drys dem ovenpå de øvrige ingredienser.
  • Kom det ildfaste fad i ovnen i ca. 30 minutter.
  • Lav i mellemtiden din skyr-creme: bland skyr, lidt vaniljepulver og eventuelt nogle dråber flydende sødemiddel.
  • Tag din rabarber crumble ad ovnen, server på to tallerkner og top hver portion med lidt skyr
  • Velbekomme

Energiindhold

Hele portionen indeholder 632 kcal., 23 gram protein, 60 gram kulhydrat og 32 gram fedt. Dvs. hvis du laver to portioner af mængden, så indeholder hver portion: 316 kcal, 11,5 gram protein, 30 gram kulhydrat og 16 gram fedt.

foto 2

Posted in Uncategorized

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram