Mille Hartmann

Om mig

Jeg er 25 år, og jeg har boet i København i 4 år. Jeg har forinden mit job som personlig træner, både arbejdet som bankrådgiver og ejendomsmægler, men jeg måtte erkende at min passion lå et helt andet sted – netop i denne ”træningsverden”. Jeg har sideløbende med mine jobs i ”finansverdenen”, været instruktør i Fitness World de seneste 3 år, hvor jeg bl.a. har undervist i TRX og HIIT. Jeg elsker at være aktiv, og jeg elsker at kunne være aktiv med andre mennesker, og ikke mindst kunne hjælpe andre med at opnå de ønsker, de har i forhold til sundhed/træning, hvad enten det drejer sig om vægttab, øget muskelmasse eller noget helt tredje.

Min kost- og træningsfilosofi

Jeg er vild med træning og den sunde livsstil, men jeg har samtidig et ret afslappet forhold til det, uden restriktioner og forbud. Er der en dag hvor jeg ikke lige føler mig oplagt til træning, så holder jeg en træningsfri dag, og har jeg lyst til en Marsbar, så spiser jeg en Marsbar.
Jeg har dog ikke altid haft sådan et afslappet forhold til det, det er noget jeg har opbygget stille og roligt med tiden. Som så mange andre, har jeg også været igennem ”helsehysteri-fasen”, hvor alt skal være sukker- og glutenfrit etc. Jeg fandt dog lynhurtigt ud af, at det ikke er lykken at leve med alle de restriktioner, og at kroppen fungerer rigtig fint (højst sandsynligt også bedre), uden restriktioner. Det handler om at finde en balance, og finde ud af hvad der fungerer for netop DIN krop! Dog skal man selvfølgelig ikke spise slik, kager osv. hver dag, men så længe man lever overvejende sundt, og træner regelmæssigt, så er der også plads til at ”snacke” i ny og næ.

Som din personlige træner, er det vigtigt for mig at arbejde hen imod, at du kan stå på egne ben og føle dig tryg efter endt forløb. Derudover er det super vigtigt for mig, at skabe vedvarende resultater og ikke blot ”quickfixes”. Dette gøres bl.a. ved at lave små justeringer, som kan holde på den lange bane, i stedet for ”alt eller intet princippet”, som netop kun kan holdes på kortere sigt. Dette ”fænomen” ses ofte, når folk går på kur – så SKAL de leve under visse forudsætninger, som ofte er lidt for ekstreme og uholdbare på den lange bane, hvorfor folk kører sur i det, og ender op med samme udgangspunkt, som de startede med. I min verden er diverse kure ’no-go’! Istedet skal du finde ud af, hvad der passer til netop dig, og arbejde stille og roligt hen imod dine mål, hvilket jeg kan hjælpe dig med.
Ud over at skabe vedvarende resultater, er det også enormt vigtigt for mig, at du lærer de rette teknikker i diverse træningsøvelser. Teknik er alfa omega, hvis du gerne vil være god og undgå skader!

Jeg glæder mig til at hjælpe dig til at opnå din målsætning

// Mille

13090029_10208836099715880_529879810_n

Posted in Uncategorized

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram