Notice: Undefined offset: 1 in /var/www/mlcramer435/marielouisecramer.dk/wp-content/themes/marielouisecramer/template-parts/content.php on line 28

Notice: Trying to get property of non-object in /var/www/mlcramer435/marielouisecramer.dk/wp-content/themes/marielouisecramer/template-parts/content.php on line 28

Stenalderkost

Mange mennesker føler ikke, eller har ikke behov, for at følge en bestemt diet/livsstil – men en del mennesker kæmper med enten overvægt eller vedligeholdelse af vægten, hvilket kan være enormt ressourcekrævende.Jeg tror på, at ”Paleo” eller en ”personlig modifikation” af samme, kan hjælpe mange mennesker til enten at tabe sig eller fastholde vægten. Det skal dog siges, at Paleo langt fra kun henvender sig til disse to grupper af mennesker – Paleo er i lige så høj grad velegnet til folk, som ønsker at gøre noget godt for deres krop og helbred!

Skærmbillede 2013-07-08 kl. 23.05.42

Paleo/ stenalderkosten har seks hovedprincipper

  • Man må spise alt det magre kød, fisk og skaldyr, man kan.
  • Man må spise alle de frugter og ikke stivelsesholdige grøntsager, man kan – stivelsesholdige grøntsager er bl.a.; bønner, majs, kartofler m.fl.
  • Man må ikke spise korn.
  • Ingen bælgfrugter – ærter, bønner, linser m.fl.
  • Ingen mælkeprodukter
  • Ingen forarbejdede fødevarer

Diætens budskab er, at vi bør indtage den kost, som vores kroppe oprindelig er designet til at spise. Genetisk set har vi ikke ændret os gennem de sidste mange tusinde år, men vores fødevarer har ændret sig markant. Fødevarer som brød, ris og pasta er ”nye” fødevare, som vores kroppe ikke er beregnet til at bearbejde.

Spørgsmålet er så bare – hvorfor er de stivelsesholdige kulhydrater så dårlige for vores kroppe? Svaret på dette spørgsmål er ganske enkelt – nemlig at de stivelsesholdige kulhydrater påvirker vores blodsukkerniveau enormt meget.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at alle kulhydrater ikke er ens! Nogle kulhydrater er gode for os – andre mindre gode. De gode kulhydrater har et lavt glykæmisk index (GI). GI er en målestok for, hvor meget en given fødevare påvirker vores blodsukker. Hvis en fødevare har et lavt GI betyder det, at den pågældende fødevare kun vil medføre en lille eller langsom stigning af blodsukkeret efter indtagelse. Fødevarer med lavt GI er f.eks. grøntsager, frugt, rugbrød m.fl. Hvis en fødevare modsat har et højt GI (f.eks. hvidt brød, slik, sodavand m.fl.) vil indtagelse af disse fødevarer medføre en kraftig stigning af blodsukkeret

– og hvorfor er det så dårligt?
Hvis kroppen gentagne gange og over en længere periode udsættes for store udsving af blodsukkeret, kan dette i værste fald medføre til diabetes 2, forhøjet blodtryk, forhøjet niveau af triglycerider (fedtstoffer) i blodet, overvægt mm. Det kan dog være svært at forholde sig til disse konsekvenser, hvis man ser mere kortsigtet på de følger, som indtagelse af kulhydrater med et højt GI har på vores kroppe – men der findes ligeledes nogle ”her og nu” konsekvenser, som man bør være opmærksom på. Idet du indtager en fødevare med et højt GI, vil du som sagt opleve en kraftig blodsukker stigning. Kroppen reagerer på denne stigning ved at udskille hormonet insulin, som nu fungerer som en transportør af blodsukkeret (glukosen) fra blodbanerne til cellerne. Insulin transporterer altså sukkeret væk, hvilket er en god ting, men insulinet transporterer rent faktisk så meget væk, at ens blodsukkerniveau nu falder drastisk

– og?
Det kraftige fald i ens blodsukkerniveau kan resulterer i hovedpine og i en følelse af utilpashed – og mange vil opleve en ”craving” efter noget sødt. Det er et meget naturligt respons fra kroppen, idet den ønsker en stigning af blodsukkeret. En typisk reaktion for mange mennesker vil nu være at indtage en snack eller lign., og dette vil igen medfører en kraftig stigning efterfulgt af et fald af blodsukkeret.

Det er i første omgang ikke særlig sundt at udsætte kroppen for disse voldsomme udsving af blodsukkeret, hvilket som sagt bl.a. kan resulterer i diabetes 2 på længere sigt. En anden væsentlig faktor er, at det vil være enormt svært at vedligeholde sin vægt eller tabe sig, hvis man konstant render rundt med et ustabilt blodsukkerniveau, idet dette vil resultere i en øget trang til at spise.

– hvad kan jeg gøre?
Den bedste måde at imødekomme disse voldsomme udsving af blodsukkeret vil uden diskussion være ved at indtage fødevarer med et lavt GI, da indtagelsen af disse vil medføre et mere stabilt blodsukker. Hvis man herudover har fokus på proteinrige måltider, vil man opleve en længerevarende mæthedsfornemmelse samt en større tilfredsstillelse efter et måltid.

I starten kan det forekomme en anelse besværligt med Paleo og alle dens principper, men et godt redskab kan være nedenstående app., ”Ernæring TM”.
Skærmbillede 2013-07-08 kl. 23.06.52
Denne app giver en nem og overskuelig oversigt over de fleste fødevarers næringsindhold – du kan bl.a. se stivelsesindholdet. Hvis man eksempelvis søger på ”Hvedebrød” vil man se i oversigten under nærinsstoffer pr. 100 g, at denne type brød indeholder 40,0 g stivelse, og 3,8 g kostfibre pr. 100 g. ”Rugbrød, fuldkorn” indeholder 33,0 g stivelse, og 8,1 g kostfibre pr. 100 g. Et æble indeholder 0,0 g stivelse og 2,2 g kostfibre pr. 100 g. Mængden af stivelse og kostfibre i en fødevare er to faktorer, der er interessante at se nærmere på, når man undersøger næringsindholdet i en fødevare.

Stivelse påvirker dit blodsukker til hurtige og store stigninger, og du ønsker derfor begrænsede mængder af stivelse i din fødevare, hvis du vil forsøge at undgå disse udsving. Modsat vil mængden af kostfibre have modsatte effekt, idet kostfibre ikke nedbrydes og optages i tarmen og derfor ikke påvirker dit blodsukker på samme vis. Appen kan være et gavnligt redskab – i hvert fald i ”tilvendelses perioden”.

Paleo diæten – med personlige modifikationer
Paleos grundprincipper er forholdsvis strikse – og det kan være svært at leve fuldstændig efter regelsættet. Jeg har levet forholdsvis stringent efter diætens principper igennem en længere periode, med det formål at få den bedste forståelse for diætens indvirkning på min krop. Jeg har dog valgt at skippe den del af regelsættet som siger, at man ikke bør indtage mælkeprodukter. Jeg bruger fortsat mælk i kaffen – og jeg spiser af og til skyr, hytteost eller fromage frais. Det er en forholdsvis lille ændring af diætens principper, men denne ændring har alligevel resulteret i, at jeg føler Paleo langt mere overskuelig – og derved ikke har haft problemer med at overholde min version af diæten.

Hvordan jeg forholder mig til havregryn, rygbrød og andre fuldkornsprodukter?
Ifølge diæten bør man som sagt ikke indtage korn! Det kan være svært at forholde sig til, at fuldkornsprodukter pludselig skal stå på ens ”don’t eat list”. Jeg er har selv sværget til min havregrød om morgenen og rugbrød til frokost – men den følelse jeg har i kroppen af lethed og velvære opvejer den korte tilfredsstillelse af netop disse fødevarer.

Som jeg skrev i sidste indlæg, tror jeg ikke på korterevarende slankekure – jeg er overbevist om, at livsstilsændringer er nødvendige, hvis man ønsker vægttab, vedligeholdelse af vægten eller forbedring af ens sundhed og velvære. Hvis Paleo diæten skal være din nye livsstil, ser jeg helt sikkert en række fordele i at leve striks efter diætens principper igennem en længere periode – mindst to uger. På den måde får du mulighed for at opleve, hvordan din krop reagerer – og derefter kan du begynde at eksperimentere med at indtagelse af flere stivelsesholdige kulhydrater undervejs. Mit mål er bestemt at få havregrøden tilbage på morgenbordet – og det er heller ikke sidste gang jeg nyder en lækker sandwich, lasagne eller lign. Jeg har dog erfaret, at min krop har det bedre på denne kost, og at jeg ikke har behov for alle de stivelsesholdige kulhydrater, jeg tidligere indtog.

At leve efter Paleo har givet mig en langt større forståelse for, hvordan forskellige fødevarer påvirker min krop – og det har gjort mig i stand til at træffe nogle mere bevidste valg i forhold til, hvad jeg putter i munden. Jeg håber, at dette indlæg kan give dig lidt inspiration – og yderligere en større forståelse for de forskellige typer af kulhydrater samt deres indvirkning på din krop.

// Marie Louise

Posted in Uncategorized

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram