Hverdagstanker

Mandagstanker

Så er det mandag – igen. Tiden flyver afsted. Den ene uge tager den næste, og inden vi ser os om, er der gået en måned eller flere. Jeg føler, at det var i går, at Lars friede til mig – det er snart fire måneder siden, at vi blev gift!  Uanset hvordan vi vender og drejer det, flyver tiden simpelthen afsted. Jeg siger ofte til mine klienter

Du kan lige så godt starte i dag, for uanset om du vil det eller ej,
er der gået fire uger, om fire uger.

Til den tid kan du nå at tabe dig to kg, hvis du starter i dag. Du kan også vente, og så kan du om fire uger sidde at tænke tilbage, ‘ej, jeg skulle bare være startet den dag for fire uger siden’.

Jeg kender simpelthen ikke nogen, som os kvinder. Hold op hvor har vi mange dårlige undskyldninger. Det er helt vildt. Vi (mange af os) kan komme med den ene dårlige undskyldning efter den anden, som argumenterer imod at starte i dag. Vi har så travlt, og vi har ofte også rigtig ondt af os selv. Mænd forekommer på mange måder mere simple. Måske tager jeg fejl?

Jeg møder utallige kvinder i mit arbejde som coach, og min fornemmeste opgave er ikke kun at få dem sunde og stærke, det er så sandelig også at få dem til at indse, at de ofte er nogle tosser. At se mine kvinder udvikle sig mentalt, naturligvis også fysisk – er den største gave. At se dem begynde at elske sig selv højere, end de nogensinde har gjort, det giver mig en følelse af lykke indeni. Om en kvinde vejer +/- 5-10 kg er alt sammen ligegyldigt, så længe de elsker sig selv. At se glimtet i øjet hos en kvinde, der prioriterer sig selv og sin sundhed højere end noget andet, dét er fantastisk. Mange kvinder har svært ved at elske sig selv, men jeg tror stadig på, at vi har lettere ved at elske andre, hvis vi elsker os selv – højest <3

XX MLimg_0527

Posted in blog, Hverdagstanker

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram