22
nov
2016
1

Bønnebrownie

Michelle Kristensen har endnu en gang tryllet i køkkenet, og denne gang har hun lavet e-bogen 33 søde pauser – helt uden sukker‘. Jeg har fået lov til at dele en opskrift med jer fra den nye e-bog. Måske lidt inspiration til weekenden? -)

BØNNEBROWNIE – af Michelle Kristensen

10-12 personer

KAGE

  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 spsk. kokosolie
  • 3 bananer, modne
  • 1 dåse bønner (sorte eller kidney)
  • 8 spsk. kakao
  • Saft fra 1 appelsin
  • 1⁄2 tsk. vanilje
  • 1 tsk. bagepulver
  • 10 dadler (fjern stenene)
  • 1 knsp. salt

PEANUTBUTTER TOPPING

  • 8 friske dadler (fjern stenene)
  • 3 spsk. smeltet peanutbutter
  • 8 spsk. vand
  • 1 knsp. salt

PYNT

  • Bær efter eget ønske

Kage: Kom peanutbutter og kokosolie i en skål, der tåler mikroovn, og smelt det i mikroovnen i ca. 1 minut. Kom bananer og bønner i foodprocessoren og kør dem fint. Tilsæt resten af ingredienserne, peanutbutter og den smeltede olie, og kør det hele i foodprocessoren. Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir, og bag den i ovnen i ca. 40 minutter ved 175 grader varmluft.

Topping: Imens kagen køler af, laver du toppingen. Dadler, vand, salt og peanutbutter blendes i foodprocessoren eller i en blender. Smør toppingen på den afkølede kage.

Kagen er bedst, hvis den har stået på køl i 5 timer eller natten over.Kan holde sig ca. 4 dage i køleskabet – uden de friske bær. Kan fryses.

Tip
Hvis du vil gøre kagen endnu mere lækker, så kom 50 g hakket, mørk chokolade over den ved servering

 

boennebrownie

Instagram