Fra tid til anden, kan det være godt at stoppe op og sætte tingene i perspektiv. Du skal ikke gøre det hele tiden, for så bliver du bims, og så kommer du aldrig videre i dagens opgaver, men bare en gang i mellem. Nogen gange er det rigtig fornuftigt at stoppe op og tænke over, hvad du har opnået indtil videre? Det kan være alt fra en eksamensopgave, du har klaret flot til trods for en hektisk periode, at du har fået et nyt job, hvor din chef giver dig et klap på skulderen, at du har to børn og en dejlig hverdag. I stræben efter at blive bedre og dygtigere til alt, kan de små øjeblikke forsvinde forbi os, uden vi lægger mærke til dem. Jeg har haft flere episoder den seneste tid, som nu får mig til at standse op.
Først og fremmest blev alt sat i perspektiv, da min far for lidt over en måned siden ringede til mig, imens vi var på bryllupsrejse i Italien. Lars og jeg havde netop handlet ind til frokost, da han ringede til mig og overbragte den færdelige nyhed om, at kræften var på retur. Det føltes som en kæmpe mavepuster på åben gade, og jeg faldt nærmest ned på jorden, da ordene kom ud af munden på ham. Min far er på alle måder et af mine allerstørste forbilleder i min liv, og når han – verdens sejeste og stærkeste mand, pludselig bliver skrøbelig, ramler det hele for mig. Han er den, jeg altid kan ringe til, når verden vælter sammen, og pludselige er min klippe og største helt sårbar, og han brug for kram og kærlighed – mere end nogensinde før. Idet øjeblik blev alt (igen) sat i perspektiv. Arbejde, karriere og livet generelt. I hverdagens stress og jag handler det hele meget hurtigt om at ordne praktiske ting – håndklædeservice i studiet, opstart af nye forløb, nye samarbejdsaftaler osv. osv. Min far er i behandling, og han bliver rask. Slut. Nu nyder jeg i endnu større grad de små øjeblikke med ham og min mor.
Sygdom overgår mange ting – i forhold til at sætte tingene i perspektiv, men den anden dag havde jeg en tidligere klient forbi studiet, og hun var simpelthen så begejstret over at se, hvor fint vores nye studie er blevet. Hun har tidligere trænet i vores gamle studie på Studiestræde. Pludselig så jeg studiet med helt andre øjne. Det er vildt, og jeg og vi er så enormt stolte, og netop derfor har vi heller ikke store og vilde projekter for resten af året og 2018, når det kommer til Cramers Studie. Nu skal vi have studiet til at køre, og studie 2 er ikke på vej 😉 Hele arbejdssituationen blev i den grad også sat i perspektiv, da vi fik nyheden om, at vi venter to børn i det nye år!
Inden jeg bliver alt for filosofisk og måske træls at høre på, har jeg et lille godt råd, jeg vil dele med dig. Hver aften inden min søde svigerinde, Karen går i seng, siger hun altid; Tak for en dejlig dag. Hun siger det med så meget kærlighed og ærlighed i stemmen, og jeg ikke er et sekund i tvivl om, at hun virkelig mener det, når hun siger det. Hun vælger at slutte dagen på den mest positive og fine måde, og det er simpelthen så beundringsværdigt. Jeg må da være ærlig at indrømme, at jeg til tider er typen der tænker over alle de ting, der ikke gik som planlagt, og hendes indstilling og positive sind motiverer mig så meget til at ændre tankegang, inden sengetid. Måske det skal være en ny ting, du siger ti dig selv eller din partner, når du skal sove fremover? ♡♡
