Hverdagstanker

Bali-update

En lille update herfra Bali. Yes – Bali behandler mig godt. Rigtig godt.

Det har dog lige taget nogle dage for mig at falde til. Jeg har virkelig været ramt af jetlag. Jeg plejer ellers at være ret god til at omstille mig, men ikke denne gang. Jeg startede med at sove 4 timer efter nytårsaften, fordi jeg skulle i lufthavnen søndag formiddag. Nårh ja, og jeg skulle også lige nå at pakke. I min familie pakker vi altid samme dag – super smart. Den samlede transporttid – fra dør til dør – var 24 timer. Jeg sov måske én time på hele turen. Siden ankomst har jeg sovet 2-4 timer i gennemsnit, og det har været top frustrerende. Første nat snakkede jeg med Lars tre gange i perioden fra 02 til 06. Hver gang jeg ringede, begyndte jeg at græde. Jeg var tæt på at kontakte flyselskabet og ændre min hjemrejse. Jeg var overbevist om, at det var et kæmpe flop, at jeg valgte at tage alene. Lars blev dog ved med at fortælle mig, at jeg var træt, og at jeg nok skulle falde til, når jeg fik min søvn. Manden havde ret – suprise.

I nat fik jeg tæt på 5 timer. Jeg måtte lige tage 2 kolde brusebad – ændre på min aircondition titusinde gange – fjerne dynen og bruge lagnet til madrassen, som tæppe – lytte til en lydbog, efterfulgt af at lytte til en mediterende yoga app – men SÅ fald jeg også i søvn. Jeg håber, at jeg får min første gode nattesøvn i nat – wish me luck. 

Nårh det så er sagt, går det fremragende med at være alene på tour. Jeg har rigtig god tid til at fordybe mig i bogen, slappe af, træne og spise super lækker mad – og når solen titter frem, kaster jeg mig ud #regnsæson. Jeg er de seneste par dage blevet bedre og bedre til at nyde mit eget selskab, og jeg har absolut intet imod at spise og tulle rundt for mig selv. Det går rigtig fint. Jeg er faldet i snak med flere på turen, så helt alene føler jeg mig bestemt ikke. Jeg er fortsat overbevist om, at det var den rigtige beslutning for mig at tage afsted. Jeg har altid ville prøve det, og på sigt er det nok ikke så hensigtmæssigt, at jeg trækker ego-kortet og rejser for mig selv. MEN – jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke savner Lars! Vi skulle ha’ været på bryllupsrejse, og jeg ender med at tage alene afsted. What a story – haha 🙂

Opsummering – I’AM FINE, som Ross fra Venner ville sige det

– men jeg mener det 😉

❤❤❤❤❤❤
ML

Psssst. – jeg var også på Bali i oktober. Du kan finde min ‘BALI REJSEGUIDE’ her.

Savner ham her – så han fortjener et billede ❤

 

Posted in blog, Hverdagstanker, Rejser

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram