Hverdagstanker

Hvad laver jeg nu på Bali – igen?

I går ankom jeg til Bali – igen. Det er anden gang på tre måneder, at jeg er her – denne gang alene. Jeg har aldrig prøvet at rejse alene før. Den 12 december fik jeg den idé, at jeg skulle en tur til Bali igen. Tanken var at få ro til at skrive, da deadline på min bog hos Gyldendal nærmer sig med hastige skridt. Jeg kunne også ha’ taget op i vores sommerhus i Liseleje, men tidsforskellen på 7 timer giver mig af en eller anden årsag en ro, som jeg ikke kan finde i DK. Det må jeg arbejde med. Det nytter ikke noget, at jeg skal rejse væk, når jeg skal finde ro – jeg kan godt selv høre det 😉

Jeg skal være her i 10 dage – fokus ligger på bogen, koordinering af opstart af nye deltagere til Cramers Teamtræning, de sidste forberedelser til launch af cramersstudie.dk – og så skal jeg træne, spise sundt og høre lydbog. Koble af.

Hvorfor rejser jeg alene? I min drømmeverden var Lars naturligvis med, men han opstarter fodbold i denne uge. Eller – han er fortsat sygemeldt pga. hjernerystelsen, men han skal møde ind til træning. Du ved det måske, men Lars fik hjernerystelse tilbage i september. Jeg er så imponeret over, at han ikke har fået en depression. Hele hans hverdag blev ændret fra den ene dag til den anden. Det er fuldstændig vanvittigt, hvordan det kan påvirke én. Jeg har pludselig fået meget stor respekt for de personer, der har gennemgået en hjernerystelse. Puha. Fuldtidsfodbold i foråret og hjernerystelse i efteråret + vores bryllup i august har gjort, at Lars og jeg ikke har rejst én gang alene i hele 2016. Da det gik op for mig, blev jeg ked af det. Som du måske ved, elsker jeg at rejse, men helst med Lars. Vi tager revanche i 2017.

Nu skal jeg lige prøve at have en periode alene – herude i Indonesien. Det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå. Jeg skal lære at sidde alene og spise morgenmad, frokost og aftensmad – og bare nyde mit eget selskab. Spændende 😀 Har du prøvet at rejse alene?

XX ML

PS. jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år ❤

 

Posted in blog, Hverdagstanker

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram