Fertilitet & Graviditet

Hvordan går det egentlig med maven?

Jeg sidder i flyveren på vej hjem fra Thailand. Jeg har 11 timer foran mig, så der burde være god tid til at få dette blogindlæg skrevet. Jeg har så meget på hjerte, jeg gerne vil dele med jer, men samtidig er det også vigtigt for mig, at jeg ikke kun henvender mig til gravide og mødre. Derfor kommer der blogindlæg fra tid til anden, som omhandler fertilitet og min graviditet – men der skal også være plads til andre indlæg om træning, kost og sundhed generelt.   

I dette indlæg vil jeg give jer et lille indblik i min graviditet indtil videre, og bl.a. besvare nogle af de spørgsmål, jeg har fået fra jer. På nuværende tidspunkt er jeg i 27. graviditetsuge. Jeg har termin den 7. maj, og vi venter os en lille dreng. 

Dette billede er taget, da jeg var i 17. graviditetsuge ♡

I et af mine sidste indlæg fortalte jeg om de følelser, der dominerende på daværende tidspunkt. Bl.a. at jeg var gravid – men ikke lykkelig gravid. Vores forløb og tabet af tvillingerne tilbage i november 2017 har ærlig talt givet os den største mavepuster. Når det så er sagt, er der heldigvis sket en masse, siden jeg skrev indlægget for godt 10 ugers siden. At se maven vokse, i kombination med mange ekstra tjek og scanninger – både på det offentlige og i det private, har hjulpet mig til at tro på det. Den helt afgørende faktor har været at mærke liv i maven. Jeg mærkede de første ’bobler’ i uge 18. Det er meget forskelligt, hvornår man mærker liv første gang. At min moderkage sidder oppe (og fx ikke foran på maven), og at jeg tilmed ved, hvad jeg mærker efter (grunden anden graviditet), har jeg uden tvivl opfanget de små spark forholdsvis tidligt. Den sidste måned er sparkende blevet kraftigere og kraftigere. Både Lars og jeg kan tydeligt se og mærke hans spark – og jeg får fornøjelsen af hans spark flere gange dagligt. Det er fantastisk og en daglig ’reminder’ på, at han er ’lige her’. Om aftenen mærker jeg ham især, når jeg slapper af. Jeg kan snildt ligge et kvarter inden sengetid og kigge på min mave – og sågar snakke med ham, fordi følelser virkelig rammer mig, når jeg mærker ham sparke.

. . . . . .

Udover at se maven vokse, begynder jeg for alvor at føle mig gravid – og tilmed nyde det. Jeg går fx og hygger mig med at indrette børneværelset, og inden længe tager jeg min mor under armen, og så skal vi ud at kigge på barnevogn mm. Jeg oplever også min glæde ved, at jeg igen kan begynde at overskue andres børn, og jeg kan virkelig tage mig selv i at beundre små babyer, når jeg ser dem. Den følelse havde jeg bestemt ikke i starten, og slet ikke da vi kæmpede med at blive gravide! Når det så er sagt, arbejder jeg stadig med at slippe frygten og bekymringerne. Jeg vælger virkelig at tro på, at det er vores tur denne gang. At der kommer en lille dreng ud i sidste ende, har jeg dog stadig meget svært ved at forstå og forestille mig. Lige nu handler det meget om at være gravid, men jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg glæder mig til at slutte kapitlet som gravid, og starte et nyt som mor for vores lille søn. Jeg er altså ikke super pjattet med at være gravid. Det er uden tvivl grundet vores forløb indtil videre. Måske bliver det nemmere næste gang, måske ikke. Derudover har jeg virkelig været ramt at kvalme – all day – de første 22 uger. Jeg havde det også forfærdelig dårligt med tvillingerne, så jeg er nok bare én af dem, hvor kvalme er en fast del af graviditeten. Heldigvis har jeg en periode lige nu uden kvalme, men den der kvalme gør mig nok heller ikke ligefrem fan af at være gravid. Spændende om jeg kan oveskue at gro de mange børn, vi drømmer om at få 😉

. . . . .

At nå til graviditetsuge 27 er helt vildt! Jeg kan slet ikke forstå, at vi er nået hertil. Når jeg hører andre, der er så langt, tænker jeg, at baby kommer ’anytime soon’. Den følelse har jeg dog ikke selv. Jeg er lykkelig over at være kommet hertil, men der er stadig et godt stykke vej igen. Heldigvis har jeg ro i maven, fordi jeg ved, at lillemanden har ’bestået’ de tre gennemscanninger, vi har fået indtil videre på Rigshospitalet; henholdsvis i uge 16, 20 og 22. Han er lige, som han skal være, og nu skal han ’bare’ vokse sig stor og stærk.  

I ovenstående tekst har jeg involveret en del af de spørgsmål, I har spurgt mig om. Nedenfor deler jeg de resterende.

Dette billede er fra vores seneste rejse til Thailand,
hvor jeg er i graviditetsuge 27♡

KOST & TRÆNING – UNDER GRAVIDITETEN: 
Jeg startede med at skrive dette afsnit, men det blev simpelthen så langt, at det altså kommer i et separat blogindlæg. Beklager, for jeg ved, at I er mange der har spurgt til netop min træning og kost i graviditeten. Jeg garanterer for, at indlægget kommer i slutningen af denne uge eller næste. Promise! 

ØVRIGE SPØRGSMÅL: 
”Oplever du, at din graviditet begrænser dig i løbet af dagen?”
I starten oplevede jeg ikke nogle begrænsninger, andet end at det var enormt svært at stå op om morgenen og overbevise mig selv om, at jeg skulle ind i Studiet og være den ’motiverende type’, når jeg mest af alt havde lyst til at gemme mig under dynen, til kvalmen mirakuløst forsvandt. Det er næsten lidt unfair – forstå mig ret, at det er i starten af graviditeten, hvor mange har det særlig dårligt, at man forsøger at holde det hemmeligt. Det ville netop give god mening at fortælle om sin graviditet, så folk omkring en forstår, hvorfor man er ved siden af sig selv. Jeg ved godt, at det står dig frit for, om du ønsker at fortælle om din graviditet eller ej, men qua det vi har været igennem, valgte jeg at holde det hemmeligt forholdsvis lang tid. 

Her den seneste periode har jeg dog kunne mærke en del begrænsninger. Jeg kan ikke længere løfte vægte for mine klienter og forevise øvelser, som jeg kunne tidligere. Jeg havde en dag med mange timer på gulvet, hvor jeg stadig løftede en del vægte, og det resulterede i plukkeveer, så det gør jeg altså ikke mere. Mine klienter er heldigvis super søde, og de bærer glædeligt vægte frem og tilbage. Det er jo også en del af træningen.

Derudover oplever jeg dog ikke nogle gener eller begrænsninger – endnu. Jeg har pt ingen smerter i ryg, lænd eller bækken, hvilket jeg er glad for, men det kan selvfølgelig stadig nå at komme

. . . . .

”Træningstøj – kan du anbefale tøj, maven kan vokse i?”
Uha, der ved jeg ikke, om jeg er den rigtige at spørge. Jeg har næsten ikke købt noget ’graviditetstøj’ endnu. Jeg forsøger at vente så længe, som muligt – og i bund og grund spare de penge, fordi jeg forhåbentlig kommer tilbage i mit normale tøj inden længe. Når det så er sagt, bruger jeg fortsat mine træningstights fra Lululemon, der har en høj og fleksibel talje, hvilket er super behageligt for den voksende mave. Jeg ved dog at H&M har et rigtig fint og billigt udvalg af træningstøj til gravide. På ovedelen kan jeg stadig bruge forskellige træningsbluser og t-shirt, hvilket fungerer fint for nu. Af almindeligt tøj kan jeg dog virkelig anbefale H&M udvalg af graviditetsbukser. Her har jeg købt to par ’jeans’ (elastik), som jeg bor i, når jeg ikke har træningstøj på. 

. . . . . .

”Fik I sat to æg op sidst – og ét denne gang?”
Dette spørgsmål har jeg svaret på en del gange før, men jeg kan heller ikke forvente, at I læser alt, jeg lægger op JKort fortalt: Da vi blev gravide med tvillingerne, blev vi gravide ’naturligt’ – dvs. uden ægudtagning, befrugtning (IVF/ISCI) og ægoplægning. Pga. overstimulering af æggene, var der i en cyklus fem æg parate til befrugtning, og lægerne ville ikke inseminere, fordi der simpelthen var for stor risiko for 2, 3 eller flere befrugtninger. Vi blev bedt om at undgå ’hjemmearbejde’ de næste tre dage. Vi vente fem eller syv dage, men det var åbenbart ikke nok, for to af æggene blev tilsyneladende befrugtet alligevel J  Det fortæller mig, at vi godt kan blive gravide selv, så måske vi er heldige, at vi skal opleve det næste gang. 

Anden gang (denne gang) fik vi lagt et æg op, som blev befrugtet vha. ISCI-metoden. Det var vores sidste æg på frys i det private. Skulle det ikke lykkes denne gang, var planen at starte i behandling i det offentlige, hvor vi netop var kommet til på Herlevs fertilitetsklinik. 

. . . . . .

”Vil du vise nogle ting frem, I har købt til lillemanden?”
Det vil jeg i hvert fald. Jeg tænker, jeg laver en lille rundvisning af lillemandens værelse, når jeg er kommet lidt længere. 

. . . . .

”Hvordan tacklede du, når alle andre blev ramt af babylykke, med undtagelse af dig selv?”
Det er et rigtig godt spørgsmål! Det er svært – hammer svært, og måske er det netop denne erkendelse, der har været altafgørende i min og vores proces. At acceptere, at det ikke er let at se 
og høre om andres babylykke, når man selv kæmper. Personligt har jeg i perioder undgået personer i mit netværk, der har været gravide, eller som netop har fået en baby. Venner helt tæt på, har jeg valgt at involvere i mine tanker og følelser – også de ’grove og misundelige tanker’. Det har bestemt ikke altid være lige let, men jeg har haft behov for at spille med åbne kort. Heldigvis har jeg været omgivet af fantastiske mennesker, som trods egen lykke har kunne rumme min sorg. Det er på ingen måde en selvfølge, så det er jeg meget taknemmelig for. Når det så er sagt, er det i min optik helt okay at tage afstand for en periode, hvis det er det, du har brug for. Kun du ved, hvad der fungerer for dig, og du er den vigtigste person i dit liv, og netop derfor må du tage alle de hensyn, du har brug for ♡ 

. . . . .

”Har I nogle gode drengenavne i spil?”
Det synes jeg. Eller – vi har faktisk kun ét navn i spil. Da vi blev gravide med tvillingerne, blev vi ret hurtige enige om navnene, og vi har valgt at genbruge drengenavnet, da det har meget stor betydning – især for mig. Måske også fordi, der er en lille del af mig der tror på, at vores søn kommer tilbage til os – jeg er måske skør. Men det er et familienavn, der er blevet brugt i flere generationer i min familie. Jeg vil gerne fortælle hele historien bag navnet, når lillemanden kommer – men for nu virker det rart at holde det lidt hemmeligt. Jeg kan dog godt afløse lillemandens mellemnavn. Han skal nemlig også opkaldes efter sin far, farfar og tipoldefar. I Lars’ familie er det meget normalt, at den førstefødte søn skal hedde Christian, ligesom Lars hedde ’Lars Christian’, og derfor skal være lille søn selvfølgelig også hedde Christian til mellemnavn.

. . . . .

Tak fordi du læser med ♡ 
XX ML

Posted in blog, Fertilitet & Graviditet

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram