I søndags var det præcis fire måneder siden! Fire måneder siden, jeg fødte tvillingerne, så dem og sagde farvel. I søndags var det også datoen for igangsættelse. Vores oprindelige termin var 25. marts, men er du gravid med tvillinger, bliver du sat i gang 14 dage før, hvis du endnu ikke har født.
De sidste fire måneder har uden tvivl været de sværeste i mit liv, og søndag var på mange måder ekstra hård. Der er sket rigtig meget de sidste fire måneder, og som overskriften antyder, har jeg noget helt specielt på hjerte, jeg gerne vil dele med jer.
Inden jeg starter, vil jeg blot fortælle, at jeg deler min og vores historie, fordi jeg håber og tror, at jeg kan være med til at bryde tabuet. Når jeg skriver, snakker jeg typisk om mig og mine følelser – af hensyn til Lars. I første omgang var målet at bryde tabuet om fertilitetsbehandling. Jeg håber, at jeg en dag kan dele den lykkelige historie om endnu en graviditet, og endnu bedre – ankomst af en fin lille baby.
. . . . .
En uges tid efter aborten, sidder jeg hjemme i sofaen med min dyne og en kop te. Jeg er endnu ikke tilbage på arbejde. Min telefon ringer, og jeg kan se, at det er én af mine bedste veninder der ringer. Jeg ved, at hun samme morgen skal tage en graviditetstest, og idét øjeblik jeg ser hendes navn på min telefon, er jeg overbevist om, at hun ringer for at fortælle mig, at hun er gravid. Det viser sig at være rigtigt, og to uger senere fortæller hun mig, at hun er gravid med tvillinger!
Hvorfor vidste jeg overhovedet, hun skulle teste den morgen? Umiddelbart efter aborten tager jeg en snak med min veninde. Jeg ved, at min veninde og hendes mand drømmer om at blive gravide. Netop derfor var det vigtigt for mig at pointere, at jeg havde behov for, at hun gav mig besked, når hun blev gravid. Jeg kunne slet ikke bære tanken om, at jeg skulle få det at vide samtidig med vores andre veninder. Vi besluttede os for, at vi ville være 100% ærlige overfor hinanden, og det har betydet ubeskrivelig meget for mig og min bearbejdelse af hendes graviditet, at jeg vidste besked tidligt – og før vores andre veninder.
Tilbage til historien: Idét øjeblik hun overbringer mig nyheden, bliver jeg mildest talt overvældet af tanker og følelser. Wauw – hvor meget mere skal vi udsættes for? Kan det virkelig være rigtigt? Jeg får samlet mig sammen, giver hende verdens største kram og finder mine indre ’superheltekræfter’ frem og får sagt; så skal vi have tvillinger alligevel! I et øjeblik føler jeg mig som verdens bedste veninde, fordi jeg oprigtig har en fornemmelse af, at jeg både formår at rumme hendes glæde, samtidig med at jeg bearbejder min egen sorg.
Til trods for at jeg har de bedste ambitioner, formår jeg ikke at fastholde denne rummelighed. Den første periode gik fint, fordi jeg var én af de eneste, der vidste det. Som mange andre valgte de at holde graviditeten hemmelig i starten, og derfor snakkede vi ikke om det, når vi var sammen med andre. Det gjorde det nemmere for mig, for så kunne jeg på en måde ignorere virkeligheden og lade som ingenting. I min egen lille drømmeverden gik jeg med en tro og et håb om, at jeg måske kunne nå at blive gravid igen til den dag, hun ville annoncere sin graviditet. Ikke at jeg ville dele min nyhed samtidig med hendes, men det ville bare gøre det lettere for mig, fordi jeg i så fald bar på min egen lille hemmelighed. Sådan gik det ikke. Min veninde er nu halvvejs, og hun har netop været til sin 20 ugers scanning, hvor alt heldigvis var helt perfekt. Personligt føler jeg, at jeg sagde farvel til tvillinger i går, men når jeg kigger på min venindes mave, kan jeg jo godt se, at det efterhånden er mange måneder siden.
. . . . .
I starten gjorde jeg alt for at fastholde øjenkontant med hende, når vi så hinanden – for at undgå konfrontation med hendes voksende mave. Jeg har også et par gange måtte ringe til hende og sige, at jeg har behov for at trække mig lidt tilbage. I de perioder har jeg spurgt, om det er okay, at jeg lige tager nogle uger, hvor jeg ikke spørger ind til hendes graviditet. Det er ikke fordi, jeg ikke under hende hendes graviditet, men mødet med hendes mave, er som at få salt i såret. Jeg ved jo inderst inde godt, at hendes graviditet og mit tab, ikke har noget med hinanden at gøre, men det bringer bare en masse tanker og følelser frem hos mig. Det har uden tvivl været svært for mig at ’trække mig tilbage’, for jeg har straks fået dårlig samvittighed over, at jeg ikke har været der for hende. Til gengæld har de perioder også givet mig energi, lyst og overskud til at spørge ind og give gode råd, hvilket jeg ved, har betydet alt for hende.
Som du nok kan høre, har min veninde og jeg snakket meget åbent og ærligt fra starten. Det har været nødvendigt, for det har jo været hårdt for os begge to. Tænk – hun er lykkelig gravid, samtidig med at hun skal rumme min sorg. Hun tager simpelthen så mange hensyn til mig, hvilket jeg elsker hende for – men samtidig ønsker jeg heller ikke, at hun lægger skjul på sine følelser..
Til trods for det, synes jeg virkelig, vi har håndteret situationen flot. Den anden dag så jeg hende i studiet, hvor jeg spurgte, om jeg skulle mærke, om hendes mavemuskler har delt sig – af hensyn til hendes træning. Hun lagde sig på gulvet og efter tjekket, tog jeg mig selv i at lægge hovedet mod hendes smukke mave. Det er første gang, jeg har mærket hendes mave. Det var helt specielt, og jeg kan mærke, at hendes graviditet vokser på mig. Det bliver lettere fra dag til dag, og der er ingen tvivl om, at hendes tvillinger for altid kommer til at have en hel speciel plads i mit hjerte ♡♡
. . . . .
Min veninde ved selvfølgelig godt, at jeg skriver dette indlæg. Vi har snakket om, at vi gerne vil skrive en part 2 af dette indlæg, netop for at sætte fokus på, hvilke tanker og følelser der gik igennem hendes hoved, da hun skulle overbringe mig nyheden. Vi har helt sikkert gjort os nogle erfaringer, som vi gerne vil dele med jer. Måske du en dag står i en situation, hvor du skal annoncere din graviditet til en veninde, der selv kæmper med at blive gravid. Det tager tid at skrive de her meget personlige indlæg – så hver ting til sin tid. Tak fordi du læser med ♡