Hverdagstanker

Skal/skal ikke?

I 2012 startede jeg med at blogge på min første web – ‘MeLiving‘. Dengang levede jeg efter ‘palæo principperne’, og det fungerede rigtig godt for mig. Der er sket meget siden – og ikke kun mht. mit syn på kost, træning og sundhed. Jeg er blevet fire år ældre, jeg lever af at træne og coache mine klienter til at opnå et sundere jeg, jeg har fået eget træningsstudie i København, fra 1. august bliver Mille fastansat og nye projekter køres i stilling. Jeg bruger Instagram som et medie, hvor jeg kan inspirere og motivere mine følgere til at leve en sund og stærk hverdag, og jeg går meget op i, at sundhed ikke skal være fanatisk. Jeg er utrolig bevidst omkring, hvad jeg poster, og hvordan mit opslag eventuelt kan påvirke andre mennesker.

Der er i dag fire uger til, at jeg skal giftes med Lars. Vi har travlt med at planlægge den store dag. Til trods for, at der er rigtig mange ting, der skal falde på plads, er det en fantastisk tid, og hele min hverdag er præget af enormt meget kærlighed. Det har også sat en masse tanker igang hos mig ift. mit arbejde. Jeg er en meget ærlig og kærlig person, og hvis jeg skulle leve af én ting, skulle det være kærlighed. Med kærlighed i mit liv kan jeg alt – det tror jeg i hvert fald.

Hele denne periode op til brylluppet har fået mig til at tænke, om jeg giver nok af mig selv – eller om jeg skal igang med at dele mere? Skal jeg begynde at afsætte tid i min hverdag, så jeg kan begynde at blogge igen? Hvis ja, hvad kunne være interessant at vide om mig, min hverdag, sundhed og lign.? Personligt følger jeg ikke nogle specifikke blogs, men når jeg tager mig selv i at læse et indlæg, bliver jeg betaget af personlige indlæg, der giver mening. Skal/skal ikke?

IMG_4019

Posted in blog, Hverdagstanker

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram