Minipizzaer

Jeg har endnu en gang eksperimenteret i køkkenet, og denne gang resulterede det i små pizzaer lavet på en bund af broccoli. Kan I huske mine broccoliboller? Jeg er fortaler for at lave lette og sunde rette, og jeg har derfor taget udgangspunkt i mine broccoliboller, da jeg lavede disse små pizzaer. Hvordan? Jeg har brugt den samme opskrift, som jeg bruger, når jeg laver mine broccoliboller. Mit broccolihoved var denne gang lidt større end sidst, hvilket betød at jeg supplerede op med ca. 150-200 gram æggehvider, for at få en tilpas flydende masse.

Ingredienser – hovedret til to personer

  • 1 broccolihoved (ca. 400-450 gram)
  • 1 æg
  • Ca. 300 gram æggehvider
  • 15 gram HUSK fibre
  • Krydderi: salt og oregano (kan udelades)
  • 1 dåse tomatpure
  • 3 fed hvidløg
  • Stegt kylling
  • Parmaskinde
  • Tomater
  • Mozzarella ost
  • Rucola
  • Soltørrede tomater

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 200 gram (traditionel ovn)
  • Skær hele din broccoli, inkl. stok, i mindre stykker.
  • Kom æg, æggehvider, salt, oregano samt HUSK fibre i en blender og tilsæt lidt broccoli af gangen.
  • Kom bagepapir på en bageplade, og lav nu en masse små cirkler af din halv-flydende broccolimasse. Husk – du former pizzabunde og ikke boller, så de skal ikke være for tykke.
  • Kom bagepladen i ovnen i ca. 15 minutter.
  • Tjek løbende til dine pizzabunde. Efter 15 minutter tager du bundene ud ad ovnen, vender dem en gang, så de bliver bagt på begge sider. Kom bagepladen tilbage i ovnen i ca. 5-10 minutter.
  • Lav i mellemtiden din topping til dine pizzabunde.
  • Jeg lavede en hvidløgstomatpure af en dåse tomatpure og tre fed hvidløg. Derudover bestod min pizzatopping af: fintskåret kylling, parmaskinke, tomater, rucola, mozzarella ost og soltørrede tomater.
  • Når bundene har fået en let gylden farve, tager du dem ud ad ovnen, og du kommer nu din topping på.
  • Min pizza 1 havde følgende topping: tomatpuré, kylling, ost, oregano, salt og peber.
  • Min pizza 2 havde følgende topping: tomatpure, ost, parmaskinke – og så tilsatte jeg rucola og soltørrede tomater, lige før servering.
  • Kom pizzaerne tilbage i ovnen i 3-5 minutter. Når osten er smeltet, så er pizzaerne færdige.
  • Der er ikke andet at sige end – velbekomme 🙂

// ML

foto 4 foto 3

Posted in Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram