blog

Ovnbagt sød kartoffel

Endnu en skøn opskrift fra min nye og dygtige madblogger, Camille Maja. Det er fredag. Klokken er 16, og weekenden nærmer sig med hastige skridt. Ved du endnu ikke, hvad du og familien skal spise i aften? Så er den her opskrift et rigtig godt bud. Av av av – det smager skønt!

INGREDIENSER TIL ÉN PERSON

  • 1 sød kartoffel (ca. 250 g)
  • 50 gram avokado
  • 25 gram soltørrede tomater
  • ¼ løg
  • 50 gram hytteost
  • 10 blade spinat
  • 25 gram rød peberfrugt
  • 0,8 dl røde kidneybønner
  • Frisk persille

SÅDAN GØR DU

  • Start med at tænde din ovn på 200 grader, varmluft
  • Skrub din søde kartoffel, og prik huller i den med en gaffel
  • Smid den i ovnen, når den er varm, og giv den 50 minutter.
  • Mens du venter, kan du lave dit fyld: hak avokado, soltørrede tomater, løg, spinat og peberfrugt.
  • Tilsæt hytteost og drænede røde kidneybønner (husk at skyl dem inden), og rør sammen med det grønne
  • Efter 50 minutter i ovnen flækker du den på langs, så den næsten er helt skåret igennem. Tilsæt dit fyld og giv den 10 minutter i ovnen igen – og et lille fif. Gem eventuelt lidt af fyldet, som du kan spise ‘on the side’.
  • Server med lidt persille på toppen.
  • Velbekomme ♡

Ha’ den bedste aften – og weekend.

XX ML

Posted in Aftensmad, blog, Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram