Fertilitet & graviditet

Har du input til TV2 Nyhederne?

Som de fleste der læser med herinde ved, har Lars og jeg genenmgået et længere fertilitetsforløb. Hvorfor overhovedet dele det med jer i første omgang? Jeg har haft et inderligt mål om at være med til at bryde tabuet. Det viser sig senere, at jeg skal være med til at bryde endnu et tabu, da vi i 21. graviditetsuge bliver anbefalet al stoppe vores graviditet. Til trods for de ulykkelige omstændigheder, håber og tror jeg på, at min historie kan være med til at hjælpe andre ♡♡ Mine blogindlæg, som netop omhandler graviditet og fertilitet, er blevet læst rigtig mange gange – bl.a. af en journalist fra TV 2 Nyhederne, som i sidste uge tog fat i mig. Hun er igang med et spændende projekt, som netop har til formål at sætte fokus på fertilitet og fertilitetsbehandling, hvilket jeg naturligvis kun kan støtte op omkring. Jeg vedhæfter Sannes tekst nedenfor – måske du har input til hende? ♡

. . . .

“Hej Alle.

Jeg er journalist på TV 2 Nyhederne og i gang med at lave en lang række indslag, der handler om fertilitet og fertilitetsbehandling. Som det er tænkt nu skal indslagene nå vidt omkring og dække så mange aspekter som muligt. Overordnet set, skal det handle om folk, der har svært eller slet ikke kan få børn. Det er gået op for mig hvor mange mennesker der egentlig har det her tæt inde på livet og hvor stor indvirkning det har på deres liv. Alligevel er der ikke meget opmærksomhed omkring det i samfundsdebatten. Jeg leder derfor efter nogen, der har lyst til at fortælle deres historie til TV 2. Overordnet set leder jeg efter:

1) Par der gennemgår fertilitetsbehandling

2) Mænd, der har lyst til at fortælle deres oplevelse af fertilitetsbehandling.

3) Der er lang ventetid på at komme i fertilitetsbehandling. Samtidig er der flere klinikker der er lukket. Er der nogen der står i den situation, at de er nød til at vente i lang tid, før de kan komme i gang – og har lyst til at fortælle om ventetiden?

4) Er du kvinde og har du overskredet alderen for fertilitetsbehandling i det offentlige, hører jeg også meget gerne fra dig.

5) Forældre der er i gang med eller overvejer at bruge surrogatmoderskab. Her kan garanteres fuld anonymitet. Jeg ved, at mange der går igennem det her står i en meget vanskelig og sårbar situation. Derfor er der selvfølgelig nogle overvejelser man skal gøre sig i forhold til at stå frem i et landsdækkende medie. Både med jer selv og dem omkring jer. Men hvis der er nogen, der vil fortælle deres egen historie for at få fokus på problemstillingen eller bare vil høre lidt mere. Så er i velkommen til at kontakte mig. Jeg har en mailadresse der er: Salp@tv2.dk.

Mange hilsner Sanne Lau Pedersen”

Posted in blog, Fertilitet & graviditet

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram