Hverdagstanker

Om den konstante stræben – og om at glemme at leve i nuet

Livet handler vel i høj grad om at opnå nogle mål, vi sætter os. Jeg er fascineret af den stræben, men jeg bliver også fanget af den. Jeg elsker at sætte mål, for det giver mig en retning, jeg skal følge – og jeg elsker suset, når jeg kommer i mål. Selvom jeg godt ved, at jeg skal huske nyde processen, kan jeg i perioder godt være drevet så meget af målet, at jeg glemmer at nyde de små øjeblikke i hverdagen. Det bryder jeg mig ikke om.

Den anden dag ringede min mor til mig; ”Rille (det kalder min mor mig) – hvis du bliver ved med at leve på dén her måde, så er jeg nervøs for, om du først bliver rigtig glad igen, når du bliver gravid igen!”. Min mors kærlige opsang, har sat en masse tanker i gang hos mig, som jeg gerne vil dele. Måske du også har godt af en kærlig opsang – fra mig 😉

Den anden dag havde jeg et magisk øjeblik, som jeg delte på Instagram. Magisk lyder måske lidt storartet, men sådan havde jeg det virkelig i øjeblikket. For første gang i lang tid, var jeg 100 % i nuet. Jeg bestræber mig altid på at nyde de små øjeblikke, men i hverdagens stress og jag, er jeg ikke altid lige god til det – især ikke efter tabet af tvillingerne. Mine tanker kredser konstant om min graviditet, og så har jeg en irriterende lille stemme i mit hoved, som hver dag spørger mig; hvornår bliver du gravid igen? Der er ingen tvivl om, at min situation har gjort, at jeg har sværere ved at værdsætte de små ting i hverdagen, fordi mit fokus ligger et helt andet sted. Det er måske forståeligt nok, men det vil jeg gerne ændre på. Tænk hvis det kommer til at tage et år – eller længere tid, før vi bliver gravide igen? Det nytter jo ikke noget, at jeg først bliver rigtig glad igen, når jeg bliver gravid igen.

Uanset hvor i livet du er, tror jeg, du kan nikke genkendelse til dét at stræbe efter et mål. Som studerende kan det være, at du glæder dig til at få et fuldtidsjob og din første ’rigtige løn’, så du kan højne din levestandard? Som fuldtidsansat tænker du tilbage på dengang, du var studerende, og alt den tid du havde. Som single drømmer du om livet med en kæreste, og glemmer at værdsætte, at du er en fri fugl, der kan rejse og leve, som du har lyst til – uden at gå på kompromis. Et ungt par der drømmer om at få børn, værdsætter måske ikke i så høj grad, at de har tid og frihed til at gøre ting, de ikke kan på samme vis, når de små først melder sin ankomst. Forældrene tænker tilbage på de festlige lørdage aftner med venner og en masse drinks, og den efterfølgende søndag, hvor de kunne blive liggende i sengen indtil kl. 11. Eller kvinden der ønsker at tabe sig 20 kg, og som kun kan fokusere på dét mål – i stedet for at nyde vejen dertil – og værdsætte alle de små succesoplevelser, der dukker op undervejs; at kunne passe sine gamle jeans, pludselig at have lyst til at kigge sig selv i spejlet, at kunne gå til tredje sal eller handle ind uden åndedrætsbesvær.

Der er ingen tvivl om, at det er godt at fastsætte mål – og stræbe efter dem. Det er vel også det, der er med til at udvikle os som mennesker? Men en gang i mellem er det måske meget sundt for os alle sammen at stoppe op. Tænk at du engang havde et mål om at opnå nogle af de ting, som du i dag tager forgivet. Jeg siger ikke, at vi skal gå at være taknemlige over alt og hele tiden – det bliver man jo også bims af, men måske er det meget sundt at stoppe op og reflektere over alle de ting, vi rent faktisk har opnået allerede?

For at undgå at det her fertilitetsshow gør mig skrupskør, vil jeg efter opfordring fra min mor begynde at værdsætte de små øjeblikke i hverdagen. Jeg vil gerne tilbage til dengang, hvor jeg var endnu bedre til at nyde nuet og de små øjeblikke i hverdagen; fx en god kop kaffe på den lokale kaffebar. Værdsætte gåturen med Lars i hånden. Nyde solen, når den endelig viser sig. Rejse og opleve verden – uden forpligtelser på hjemmefronten (Lars vil nok sætte pris på, at jeg ikke smutter afsted i tide og utide, så han skal stå for Cramers Studie på egen hånd). Nyde de skønne stunder med mine venner og familie. Hvis mit mindset er på plads, hjælper det måske helt automatisk til, at andre ting også falder på plads? Jeg krydser fingre ♡♡

Billedet er taget af Christian Radil tilbage i januar 2014… Det er vildt, som tiden flyver!
Posted in blog, Hverdagstanker, Sundhed

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram