Jeg er 28 år (lidt endnu), og jeg har været selvstændig i + 5 år. Det har formentlig altid ligget i kortene, at jeg skulle være selvstændig, men jeg havde alligevel ikke forestillet mig, at jeg i dag ville have mit eget træningsstudie i København.
Jeg har altid været drevet af tanken om at arbejde med mennesker. I en længere periode var jeg overbevist om, at jeg skulle være ejendomsmægler og hjælpe med hussalg- og køb. Det hele ændrede sig dog efter gymnasiet, hvor jeg rejste til Californien i ni måneder. Her valgte jeg at investere i en personlig træner, og det åbnede min øjne for en helt ny verden.
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle være personlig træner ’som voksen’, men det gik hurtig op for mig, at rollen som træner var og er så meget mere, end blot at få sin klient til at løfte x kilo x gange. Dét der fascinerede mig dengang, og som stadig gør er, at personlig træning kan handle om så meget mere end blot træning. Idet øjeblik en ny klient træder ind af døren, åbnes nye muligheder for at hjælpe et andet menneske, og dét er uden tvivl min største motivation for dét arbejde, jeg laver i dag. Jeg gør naturligvis alt, hvad jeg kan for at give min klient en god træning og oplevelse, men endnu vigtigere er næsten, hvis jeg kan få lov til at vende nogle ting og gøre en forskel for vedkommende – en forskel der rækker langt udover den time, vi har sammen, når vi træner. Tænk hvis jeg fx kan hjælpe vedkommende med at få det bedre med sig selv, lære at tænke og være mere optimistisk, eller lære ham eller hende at tro mere på sig selv. Denne forskel gjorde min daværende træner for mig, og det vil jeg altid være ham evig taknemmelig for.
. . . . .
At tage springet ud i det ’selvstændige iværksætter liv’, faldt mig på daværende tidspunkt meget naturligt. Efter en periode, hvor jeg studerede Idræt og Sundhed på Odense Universitet – og pendlede til og fra Odense hver dag, besluttede jeg mig for at tage mine sidste fag på Københavns Universitet. At ’komme hjem igen’ – og ikke altid have følelsen af at være på farten, gav mig ro og overskud – og ikke mindst en masse ledige timer i døgnet. Jeg brugte hurtigt 20-25 timer om ugen på transport, da jeg læste i Odense. Det var jo en hel deltidsstilling, jeg fik serveret, da jeg officielt rykkede tilbage til København. Den tid valgte jeg at kaste i min nye idé om at starte selvstændig.
Der er ingen tvivl om, at det gav mig en økonomisk ro, at jeg fortsat studerede og dermed fik SU, samtidig med at jeg havde en lav husleje, jeg delte med min dengang kæreste – nu mand, Lars. Det betød, at jeg i ro og mag kunne starte min lille selvstændige idé op, uden at være afhængig af at skulle tjene til en fuldtidsløn til mig selv. Jeg tror, at det var en god start for mig, og det hjalp sådan, at jeg undgik at træffe forhastede beslutninger, fordi der skulle penge på bordet. Nu skal det ikke handle om økonomi, men jeg tror de fleste selvstændige – og folk der drømmer om at blive det ved, at økonomi kan være en reel bekymring og begrænsende faktor. En anbefaling herfra – drømmer du om at være selvstændig? Start stille ud, hvor du fx har et deltidsjob ’on the side’, så du stille og roligt kan køre din selvstændige drøm i stilling. Nok om det.
. . . . .
Min karriere startede i Charlottehaven på Østerbro. Senere rykkede jeg til Sporting Health Club på Gothersgade, hvor jeg endte med at have to fantastiske år med nogle skønne mennesker, der stadig betyder meget for mig i dag. Jeg var rigtig glad for min hverdag i Sporting, men på et tidspunkt stod jeg overfor et valg. Skulle jeg blive i Sporting? Det sikre valg, hvor jeg havde en god hverdag og dejlige kolleager, og hvor alt kørte? Eller skulle jeg satse og åbne mit eget sted? Motivationen for at få mit eget sted var, at skabe nogle helt unikke rammer for mine klienter/deltagere, og ikke mindst at få mit eget lokale med endnu større mulighed for udvikling af egne koncepter. Det var et stort spring, og det var uden tvivl økonomien der var ved at standse mig fra at gøre det. At binde sig rent økonomisk til at skulle tjene x penge måned efter måned, for at kunne betale den månedlige husleje, var nervepirrende. Mine forældre har alle dage været selvstændige, så deres ’iværksættermentalitet’ har uden tvivl påvirket mig. Hvad er det værste, der kan ske? At jeg må opsige mit lejemål og finde på noget andet. Hvad er det bedste, der kan ske? At jeg skaber nogle helt fantastiske rammer og en hverdag, jeg drømmer om. Jeg endte med at tage springet, og jeg åbnede mit første træningsstudie på Studietræde.
Der skal ikke herske tvivl om, at det er en kæmpe hjælp at finde nogle mennesker, der kan hjælpe og støtte én, hvis drømmen er det selvstændige liv. Der er så mange ting, man skal lære – og heldigvis lærte mine forældre mig hurtig alt det, jeg skulle vide for at starte selvstændigt. Min mor gav mig et kursus i regnskab og bogføring, og min far var altid klar med sparring og gode råd, bl.a. når der skulle udvikles nye projekter. Jeg er meget taknemlig for at have haft mine forældre ved hånden fra start – og jeg nyder stadig godt af deres sparring i dag. Jeg har selvfølgelig også haft andre fantastiske mennesker ved min side under hele forløbet, bl.a. min grafiker og sparringspartner, Nina Helene. Havde jeg ikke haft dygtige folk omkring mig, havde jeg helt sikkert fundet nogle andre mennesker, der kunne hjælpe mig. Det er et must, tror jeg.
Efter nogle måneder på Studiestræde kunne jeg se, at lokalet hurtigt blev for småt. Lokalet var ca. 85 kvadratmeter – inkl. toilet med bad og lille tekøkken. Selve træningslokalet var ikke super stort, og det lå desuden i stueplan, hvor jeg havde beboere boende over mig. Ikke altid et hit, når jeg skruede op for musikken mandag morgen kl. 6. Derfor gik Lars og jeg i gang med at søge efter nye og større lokaler. Det skal siges at Lars har været med på sidelinjen under hele forløbet, men i en længere periode spillede han professionel fodbold. Det måtte han desværre stoppe for to år siden pga. en slem hjernerystelse. Efter en længere sygemelding kaprede jeg ham til Cramers Studie.
Efter et års søgning, fandt jeg lokalet på Esplanaden. Jeg husker tydeligt, da jeg kom ind i lokalet. Indeni mig var en stemme der råbte; STOP TIDEN! INGEN MÅ SE DETTE LOKALE. UNDERSKRIV KONTRAKTEN NU! Jeg var så overvældet over lokalet og de mange muligheder, lokalet tillod. Lars og mine forældre så efterfølgende lokalet, og vi skrev under, og vi overtog maj 2017, og vi åbnede officielt august 2017. Nu har vi været i gang i lidt over et år på Esplanaden, og jeg elsker den hverdag, vi har fået skabt. Tænk at møde ind på arbejde hver dag og være omgivet af mennesker, der ønsker at gøre noget godt for sig selv. Det påvirker mig i den grad positivt.
Hvis jeg skulle have gjort noget anderledes, ville jeg rigtig gerne have taget min kandidat Idræt. At være veluddannet er altid godt, og det giver en ro, at du altid har en uddannelse at ’falde tilbage til’. Derudover elsker jeg at studere. Tænk at sidde på sin falde og bare få nyeste viden serveret på et sølvfad. Forstår mig ret – det er da luksus? Men efter tre ufrivillige sabbatår, fordi jeg havde svært ved at komme ind på Idræt, og efter en hård bachelorperiode, hvor jeg pendlede til og fra Odense, var jeg simpelthen så træt af at studere. Jeg magtede simpelthen ikke tanken om at tage to ekstra år. I dag ved jeg også, at Idræt måske ikke var drømmeuddannelsen. Der er så mange muligheder, og skulle jeg starte forfra i dag, havde jeg formentlig valgt fysioterapeutvejen med en osteopat uddannelse på toppen. Jeg tror ikke, at man skal føle sig så låst af den uddannelse, man havner på. På den ene eller anden måde, skal du nok finde en vej, så du kan blive det, du drømmer om. Der er selvfølgelig nogle undtagelser, det ved jeg.
For at afslutte dette indlæg vil jeg bare sige; følg din mavefornemmelse. Tag springet, hvis muligheden opstår, og gør det, der føles rigtigt for dig. Husk på – du er den vigtigste person i dit liv, og du fortjener at være glad.
Tak fordi du læser med ♡♡
