Madklubben

Der er vist ingen tvivl om, at jeg elsker at lave mad, og i den forbindelse er jeg lidt tosset med, at mine veninder og jeg langt om længe har fået arrangeret en madklub. Madklubben havde sin åbningsceremoni hos mig i onsdags, og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det var ret så vellykket 😉 Jeg har købt Jane Faerbers bog “LCHF – spis dig mæt og glad”, og madlavningen var meget inspireret af Janes opskrifter.

Madlavning til fem personer

IMG_7680
Avokado-ærtemos: 300 gram ærter, 1 moden avokado og 20 mønteblade. Blend ingredienserne og smag til med citronsaft, salt og peber.
IMG_7681
“Bønne-chrips”: 1 kg frosne bønner optøes, og kommes derefter på en bageplade. Hæld lidt olie over bønnerne og tilsæt salt. Kom i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 30 minutter.
IMG_7686
Ovnbagte rodfrugter: Skræl 500 gram pastinak + 500 gram persillerod, og skær derefter rodfrugterne i aflange stykker. Vend dem i olie og tilsæt salt. Kom rodfrugterne i ovnen på 200 grader (varmluft) i ca. 30-40 minutter.
IMG_7690
Meatza: Jeg brugte 800 gram magert oksekød (3-7 %), og lavede to forskellige meatza-versioner. Opskrift: kom oksekød, 2 æg, en halv reven squash, 4 fed hvidløg, salt, peber + lidt chili i en skål, og sæt i køleskabet et par timer – hvis du har tid. Form to “pizza-bunde” af oksekødet, og kom dem i ovnen i ca. 10-12 minutter ved 200 grader (varmluft). Tag derefter dine pizza-bunde ud af ovnen og kom topping på. Meatza 1: tomatpuré, mozzarella, rødløg og tomatskiver. Meatza 2: tomatpuré, rødløg, cherrytomater og gedeost. Kom meatza 1 og 2 tilbage i ovnen i ca. 10 minutter. Jeg kom rucola og soltørrede tomat på meatza 1.

IMG_7697

IMG_7702
Ovnbagte æbler med vaniljeskyr og kanel: Jeg brugte 10 små danske æbler. Skær æblerne i både, drys med kanel og kom dem i ovnen eller i mirko’en. Jeg gav æblerne 5 minutter i mikro’en. Vaniljeskyren er lavet af neutral skyr, hvor jeg tilsatte vaniljepulver og lidt vand.

Velbekomme 🙂
ML

Posted in Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram