3
nov
2013
0

At strukturere sig til frihed

Den evindelige fristelse ved træningspjækkeri
Det er søndag eftermiddag på Østerbro. Vejret er gråt og tungt. Regndråber pibler lige så stille ned af ruden. Min krop er træt og udmattet. Det har været en lang uge. For meget arbejde og for lidt søvn. Rødvinen fra i går aftes sidder stadig i kroppen. Hovedpinen trætter mine øjenlåg. Det eneste, jeg har lyst til, er at krybe ind til min kæreste, der ligger og arbejder i vores seng. Bygge en hule op af dyner og puder, blive nusset og så falde i søvn til lyden af computertasterne, han trykker ned.

Det sidste, jeg overhovedet har lyst til, er at skifte til træningstøj finde vanddunken frem og forlade lejligheden. Jeg gider virkelig ikke op på min cykel, køre de ubærligt lange to minutter ned til Fitness World i Århusgade for så at træde ind i træningscentret og brage ind i lyden af løbebånd, der tæsker derud af, tunge vægte, der bliver tabt på gulvet, flimrende TV-skærme der viser vidt forskellige reality-programmer og dårlige pop-beats, der brager ud af musikanlægget. Jeg orker det ganske enkelt ikke …

Mit navn er Ida Thyrring. Jeg er 24 år og BikeFit-instruktør i Fitness World (til de læsere, der ikke er tilknyttet Fitness World, kan jeg fortælle, at BikeFit er Fitness World’s eget spinning-koncept). Ud over mine tre ugentlige hold, styrketræner og løber jeg. Træning er en helt naturlig og integreret del af min hverdag, og den er altafgørende for, at jeg finder mig tilpas i min krop, i mit sind og i de andre aktiviteter, der ellers fylder i mit liv. Men selvom træning er en af mine højeste prioriteter og helt definerende for, hvem jeg er, har jeg afgjort også dage, som indledningsvist beskrevet. Det er langt fra hvert et træningspas, jeg ser frem til eller ligefrem lægger søvnløs over om natten, og jeg har bestemt også dage, hvor min krop er træt og trygler mig om at blive hjemme. Jeg tror, der er mange af os, der oplever at skulle modstå den fristelse, det er, at pjække fra træning, men også at måtte slås med den dårlige samvittighed, når fristelsen så griber os.

IMG_9438

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at beskrive, dels hvordan jeg selv modstår fristelsen til at vælge sofaen frem for håndvægtene, og dels hvordan jeg arbejder mig væk fra at have dårlig samvittighed – de to hænger nemlig uløseligt sammen! Indlægget skal læses med to forhold in mind: først og fremmest er indlægget et indblik i min personlige tilgang til at integrere træning i min hverdag. Mit eneste ærinde er at dele de metoder, jeg ved, der virker for mig. Der er altså tale om en ”amatørs bekendelser”, som derfor bør læses som ren og skær inspiration. Derudover er det vigtig at holde sig for øje, at jeg ikke træner til eller frem mod noget. Hverken et vægttab, en marthon eller en fitness-konkurrence. Jeg er hverken på diæt eller har et fast træningsprogram. Målet med min træning er ganske enkelt velvære. Fysisk såvel som mentalt.

Mit bedste og mest effektive værktøj er struktur
Min filosofi er faktisk temmelig banal: jeg planlægger uge for uge hvilke dage, jeg skal træne, og netop derfor bliver det også legitimt for mig at holde fri.

Jeg har to aftner, hvor træningen altid er fastlagt. Det er onsdag og torsdag, hvor jeg har BikeFit-hold. Derudover har jeg frie hænder til at planægge træningen for resten af ugen. To eksempler på en almindelig træningsuge for mig ser således ud:

Skærmbillede 2013-10-31 kl. 15.05.16

For mig er der en dobbeltgevinst ved at planlægge mine træningsdage. For det første får jeg faktisk trænet. Jeg ved, jeg får det gjort, fordi jeg tillader mig selv visse friheder i forhold til at rokere rundt og ændre i planen. Det er netop med de forskellige friheder eller ”spilleregler”, jeg opstiller for min planlægning, at jeg skaber de bedste muligheder til at sikre, at jeg får trænet. Lad os i det følgende kigge på to friheder, jeg har til at ændre i planen: den ene er at vælge en anden træningsform den pågældende dag, og den anden er at flytte en bestemt træning fra en dag til en anden.

  • Eksempler på ændring af træningsform i Uge 1: hvis det mandag aften regner helt vildt, er det okay, at jeg ikke løber min vanlige tur om Søerne. Til gengæld skal jeg så finde mig et BikeFit-hold i et af Fitness Worlds centre. Eller hvis jeg erstatter den planlagte styrketræning lørdag med en løbetur og let styrketræning ved en udendørsstation i Fælledparken, fordi vejret er rigtig lækkert, og jeg har mest lyst til en udendørstræning. Det er altså en mulighed at ændre træningsformen alt efter dagens vejr, humør etc., men det er ikke en mulighed at lade være med at træne.
  • Eksempel på omrokering af træningspas i Uge 2: jeg ved, at jeg i nogle uger er rigtig træt og udmattet i kroppen efter to aftner i træk med BikeFit-hold. Derfor er det langt fra sikkert, jeg er oplagt til at styrketræne fredag. De fredage, hvor jeg er fuldstændig drænet for energi eller lyst til at styrketræne, kan jeg vælge at lade være. Til gengæld må jeg så finde tiden til at gøre det fx lørdag. På den måde er det ikke et nederlag at lytte til sin krop og tage sig en fridag (på dagen!), fordi det bliver en omstrukturering af, hvad jeg allerede har planlagt og ikke et træningspjæk.

IMG_9437

Den afledte gevinst af at planlægge, hvilke dage jeg skal træne, er selvfølgelig, at jeg undgår en konstant kamp med den dårlige samvittighed. Hvis jeg holder mig til min træningsplan og er disciplineret de dage, jeg har besluttet at være det, føler jeg også, det er helt i orden og endda ganske rart at holde fri og slappe af de dage, der er mellem træningerne. Hvis jeg dag for dag skulle forholde mig til, om jeg nu skulle træne eller ej, ville det være en konstant kamp med mig selv frem og tilbage, om det skulle ske den pågældende dag eller ej. Men når træningen allerede er skemalagt, er det ikke en option at lade være med at træne. Og skulle jeg alligevel have lyst til spontant at lave en aftale med en veninde eller faktisk krybe ind under dynen til kæresten og lade hovedpinen tynge mig, så gør jeg det. Så længe jeg kan se, hvor jeg skal finde tiden til det træningspas, jeg er i gang med at pjække fra.

Vær realistisk i din planlægning
Det var et indblik i en af de metoder, der i hvert fald hjælper mig til at være disciplineret omkring min træning. Hvis jeg alligevel skal give et enkelt og simpelt råd med på vejen, så er det, at man skal være realistisk i forhold til sin planlægning. Planlægning betyder ikke, at man nødvendigvis skal træne mange gange om ugen eller flere gange om dagen. Det betyder, at man skal planlægge realistisk i forhold til sine mål, prioriteter og øvrige forpligtelser i hverdagen. Hvis man er realistisk i forhold til sin planlægning, har man lettere ved at være disciplineret, leve op til sin strukturering og dermed opnå langt større glæde ved sin træning, end hvis man sætter baren alt, alt for højt.

Så rigtig god fornøjelse med at prøve planlægnings-metoden af og mange tak, fordi du læste med.
/Ida

Instagram