2
jan
2012
1

Bananpandekager

En lille opskrift på nogle meget nemme – men lækre – bananpandekager. For at lave nedenstående portion på ca. 10-15 store & tykke pandekager brugte jeg følgende:

Ingredienser

  • 3 bananer
  • 4 æg
  • 50 gram  havregryn (hvis du ønsker at undgå havregryn, kan du evt. bruge mandelmel eller helt undgå mel – det vil gøre pandekagerne mere low carb!)
  • 1 stk. bagepulver (det er ikke nødvendigt med bagepulver, men jeg tilsatte en lille smule for at gøre pandekagerne lidt mere fyldige)
  • Mælk (et lille skvat)
  • Kanel (mængden af kanel afhænger af, hvor kraftig en smag du ønsker – personligt elsker jeg kanel!)

Fremgangsmåde
Bland og blend ingredienserne – og tilsæt den mængde mælk der skal til, så dejen får den rette (pandekage-) konsistens. OBS. Pandekagedelen skal være en smule tykkere end normal pandekagedej, og herudover er det lettere at vende pandekagerne, hvis du laver dem mindre.

Jeg stegte pandekagerne i en smule rapsolie, da denne olie er smagsneutral.

Velbekomme
// Marie Louise

3 Svar

  1. Pingback : Bananpandekager – part II | Marie Louise Cramer l Kostvejleder & personlig træner

Instagram