Den anden dag fik jeg en besked på Instagram fra en kvinde. Hun fortalte mig, at hun netop havde mistet i sin graviditetsuge 17. At høre hendes historie gav mig kuldegysninger. Jeg ønsker virkelig ikke, at nogle skal opleve og igennem dét, vi har været igennem. Det er desværre normalt at miste, men heldigvis lykkes størstedelen af graviditeterne. Det er trods alt vigtigt at huske ♡
Kvinden spurgte, om jeg ville dele, hvordan vi er kommet videre? Det fik mig til at tænke, at det må være på tide, at jeg kommer igang med mine vlog og blogindlæg igen. Motivationen for at skrive blogindlæg og lave ‘vlogs’, har nærmest været ikke-eksisterende, men jeg kan mærke, at jeg så småt får lysten til at skrive og dele igen. Ikke kun indenfor feltet fertilitet og graviditet, men generelt indenfor sundhed, kost og træning. Dejligt – det har jeg virkelig ventet på!
Nedenfor har jeg vedhæftet link til min youtubekanal, hvor du kan se min seneste vlog. Efter at have hørt den igennem, kan jeg godt høre, at jeg ikke rigtig får besvaret alle de spørgsmål, som jeg egentlig havde intention om at snakke om. Derfor har jeg skrevet en lille opfølgende tekst under videoen, som du eventuelt kan læse 🙂
God lytning – og nyd det dejlige vejr ♡
Én af de ting, jeg ikke rigtig føler, jeg fik svaret på er, hvilken type hjælp, vi har fået siden november. Rigshospitalet anbefalede os at hive fat i ‘Landsforeningen Spædbarnsdød’. Det hele var så overvældende, da vi var indlagt på Riget, og ærlig talt fik vi aldrig kigget brochuren igennem, da vi kom hjem. Det virkede ikke rigtigt for os at tage kontakt til dem. Mange har dog efterfølgende skrevet og anbefalet dem, så jeg er overbevist om, at det er et rigtig godt sted at tage kontakt, hvis man har mistet. Én ting er sikkert. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det godt at få snakket det hele igennem. At snakke med sin partner er første step. For nogle virker det lige til, for andre kan det være enormt svært. Lars og jeg har snakket rigtig meget, og vi har virkelig vendt og drejer alt, men her 5-6 måneder senere kan jeg godt se, at jeg har brug for ekstra hjælp. Måske kan Lars og jeg hjælpe hinanden, men det er også vigtigt at huske på, at vi begge er gået lidt i stykker, og netop derfor kan det være svært at hjælpe hinanden. Jeg har fået anbefalet en psykoterapeut, som jeg vil hive fat i. Uanset hvem du eventuelt hiver fat i, må det bedste råd være at mærke efter og finde den ‘vejleder/terapeut-type’, der falder dig naturligt.
… og så lige én ekstra ting. Jeg har valgt at tale åbent og ærligt, men jeg vil gerne have lov til at bestemme, hvornår jeg ønsker at snakke om det. Jeg ved, det er gældende for rigtig mange, der står i samme situation. Kender du nogle, der ønsker at blive gravide, skal du ikke spørge ind til forløbet – hvordan det går, og hvad næste skridt er. Det er simpelthen så personligt. Jeg bliver virkelig ofte spurgt, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Skal jeg sige, at vi havde sex i går? Nej, vel? Lad os hjælpe hinanden. Det er ikke nemt, når man prøver at blive gravid, og tankerne i hovedet er mere end rigeligt. Det er vigtigt for os, at vi får lov til at styre, hvornår vi vil snakke om det, og ikke omvendt. Jeg ved godt, det er af kærlighed, men af respekt for alle os der prøver, så hold dine søde, kærlige og nysgerrige spørgsmål tilbage ♡
Tak fordi du lytter og læser med. Endnu en gang – ha’ en fantastisk dejlig weekend.
Kys og kram dine nærmeste
XX ML