Der er vist efterhånden ingen tvivl om, at jeg er tosset med morgenmad, og at jeg elsker at eksperimentere med min proteinrige havregrød, mine proteinpandekager og min overnight-oat.
Nedenfor er en opskrift på en cremet havregrød, som jeg klart kan anbefale dig at afprøve. Konsistensen og smagen er helt igennem fantastisk, og opskriften er uden diskussion en af mine favoritter blandt mine mange morgenmadsvariationer.
Jeg har lavet den samme havregrød – med tre forskellige topping
- Variation 1: Cremet havregrød med mango og skyr
- Variation 2: Cremet havregrød med varme jordbær
- Variation 3: Cremet havregrød med frosne blåbær og skyr
Ingredienser – til én person
- 40 gram grovvalsede havregryn
- 1 bæger pasteuriserede æggehvider (50 gram)
- 20 gram vanilje proteinpulver (fra Nutramino)
- Topping, variation 1: 50 gram mango og 50 gram skyr
- Topping, variation 2: 150 gram frosne jordbær
- Topping, variation 3: 50 gram frosne blåbær og 50 gram skyr
Fremgangsmåde
- Start med at lave en havregrød af havregryn + vand
- Når grøden har den rette konsistens – jeg foretrækker den cremet, tilsættes æggehvider
- Rør godt rundt i grøden, indtil æggehviderne blandes godt med den øvrige grød
- Tilsæt afslutningsvis proteinpulver, og rør igen godt rundt i grøden.
- Tilsæt evt. lidt ekstra vand, mens du rører rundt i din grød, og vent til du opnår den perfekte konsistens. Jeg foretrækker grøden cremet, og jeg tilsætter derfor en del ekstra vand.
- Topping, variation 1 og 3: Top din havregrød med skyr og mango eller med frosne blåbær og skyr.
- Topping, variation 2: Kom dine frosne jordbær i en gryde med lidt vand. Når jordbærerne er optøet og varme, kommer du dem på din cremede havregrød.
- Velkommen 🙂
Energiindhold