Kødboller i tomatsause med bønnepasta

Forleden aften var jeg på besøg hos min kære veninde og spise aftensmad. Mine piger og jeg har madklub hver anden onsdag, og denne gang stod menuen på kødboller i tomatsause med bønnepasta. Nedenstående opskrift giver mad til 5 personer.

Fremgangsmåde

Kødbollefars:

  • Hak et løg og to fed hvidløg fint, og kom ingredienserne i en skål.
  • Tilsæt en pakke oksekød og to æg, en håndfuld havregryn og en håndfuld grahamsmel.
  • Tilsæt derefter krydderi: tørret chili, salt, peber og et håndfuld finthakket frisk basilikum.
  • Tilsæt evt. lidt mælk, hvis du ønsker farsen mere cremet.
  • Kom farsen i køleskabet i en times tid.

Tomatsause:

  • Svits et løg og to fed hvidløg på en pande med lidt olie.
  • Tilsæt derefter to dåser flåede tomater, en stor dåse tomatpuré og 250 ml. vand med en halv bouillonterning.
  • Tilsæt derefter krydderi: salt, peber, frisk basilikum og lidt sukker. Lad nu saucen simrer.

Næste skridt – form kødbollerne

  • Imens sausen simrer formes kødbollerne vha. en spiseske, og brunes let på en pande med lidt olie.
  • Steg kun overfladen kødbollerne, dvs. de må gerne være rå indeni, når de kommer ned i tomatsausen.
  • Tilsæt nu kødbollerne i tomatsausen, hvor de “koges” færdige.

Tilbehør:

  • Til madklub fik vi bønnepasta, hvilket var et hit. Du kan også vælge at lave squashspaghetti eller almindelig spaghetti

Topping:

  • Parmesanost og frisk basilikum

Velbekomme fra min elskede Frederikke og jeg 🙂

 

foto 2

 

 

Posted in Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram