Opskrifter

Friske forårsruller – ja tak!

Jeg må være ærlig at indrømme – det er ikke ofte, at hverken Lars eller jeg laver mad for tiden. Vi bruger størstedelen af tiden i studiet, og når vi først er hjemme, så er det bare lettere at hente noget to-go med hjem. For det første smager det drøn godt, og for det andet synes jeg nogle gange, at jeg kan overbevise mig selv om, at det er billigere end at handle ind. Det holder dog ikke på den lange bange, kan jeg nu konstatere på vores madbudget – ups! Nårh – nye tider. Her til aften har jeg været igang, og som du måske ved, så er jeg kæmpe tilhænger af lette løsninger. DERFOR – friske forårsruller!

Du kender retten, men måske du savner lidt inspiration til dit fyld? Nedenfor lister jeg alle de lækkerier, jeg fik bikser sammen -)

  • Grønne bønner
  • Fintsnittet hvidkål
  • Cherrytomater
  • Mango
  • Rucola
  • Avocado
  • Fintsnittet gulerod
  • Friske koriander
  • Kylling

– og så til topping/sause-lir

  • Hjemmelavet humus (lavet på en dåse kikærter, 1 spsk. tahin, 1 spsk. spidskommen, salt + lidt vand – blendet sammen. Easy peasy)
  • Syltet ingefær (okay – det er måske en ‘sushi-ting’, men jeg er pjattet med det.. Købt – ikke hjemmelavet. Det nåede jeg altså ikke).
  • Soya
  • Soltørrede tomater
  • Hytteost (fif: hytteost med soltørrede tomater er simpelthen et kæmpe hit! Denne kombination med lidt salt smager så godt – uanset om det er ovenpå din avocado- eller tomatmad, omelet, salat/grønt, kød eller fjerkræ).
  • Gomadressing (igen – det er lidt en sushi-ting, men det smager så godt i friske forårsruller. Jeg købte en stor portion hos den lokale grønthandler på Østerbrogade, og jeg ved, at du altid kan købe lidt eksta hos diverse sushibutikker).

Derudover er der vist ikke andet at sende end – velbekomme ♡♡

 

Posted in blog, Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram