Sundhed

En dejlig morgen

Jeg elsker mine morgener – og så vidt muligt værner jeg meget om dem. Jeg er frk. morgenfrisk to gange om ugen, hvor jeg har mine teamtræningspiger fra kl. 6.30. Tirsdag og torsdag har jeg ‘administrative arbejdsdage’, hvor jeg ofte starter dagen hjemmefra. Fredag er jeg også i studiet, men der møder jeg typisk ‘først’ ved 7-8 tiden. ‘

Når jeg starter dagen hjemmefra, sætter jeg mig ofte i sengen med min computer, besvarer mails med god kop kaffe. Go’morgen Danmark kører gerne i baggrunden – det er lidt hyggeligt. De morgener jeg er i studiet, spiser jeg meget ofte skyr eller A38 med topping (bl.a. All-brain, frisk frugt, mandler, chiafrø, kokos og selvfølgelig en god portion kanel). Det er bare så let og ligetil. Når jeg er hjemme, foretrækker jeg blødkogte æg med ristet rugbrød eller knækbrød. Den morgen jeg tog dette billede, fik jeg to blødkogte æg med knækbrød med philadelphia, salt og peber. Derudover fik jeg et stykke knækbrød med philadelphia, ost og syltetøj. Ja – jeg er typen der kommer syltetøj på min ostemad (elsker det!).

I weekenden elsker jeg at hygge lidt ekstra om vores morgenmad, og hvis der er tid, laver jeg gerne bananpandekager – med topping heaven (som altid). Derudover er der næsten altid en eller anden form for æg, avocado og ristet rugbrød. Hvordan starter en god morgen hos dig? Både hverdag og weekend?:-)

Ha’ en dejlig dag – solen skinner!!

♡♡ ML

 

Posted in blog, Sundhed

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram