Jeg har muligvis de bedste følgere – eller, det har jeg! I går fortalte jeg på min Instagram story, at livet til tider er lidt hårdt, og at jeg har brug for jeres input og idéer, så jeg kan komme tilbage til mit skriveri på bloggen. Det er super udfordrende at være ‘den motiverende og inspirerende’ person udadtil, når man (jeg) mest af alt bare har lyst til at isolere mig lidt fra omverdenen. Eller – ikke fra omverdenen, for jeg elsker min hverdag i Cramers Studie, men mit behov for at være ‘på dupperne’ på de sociale medier, reduceres bare i perioder. Især i de svære. Hvis du har fulgt med længe, ved du godt hvilke dump på vejen, jeg snakker om; fertilitetsbehandling, at miste sine børn i maven og kræft i familien. Især sidste fylder meget i øjeblikket, da vi pt venter på svar. Nok om det!
Jeg kan mærke, at jeg er et sted i mit liv, hvor jeg virkelig har brug for at tage afstand til alle de triste ting, der er sket – og stadig omringer os. Hver gang jeg nævner og snakker om de ting, føler jeg, at jeg giver de negative tanker plads til at gro i mit lille hovede. Jo mere jeg snakker om det, des mere fylder det. Jeg har brug for et break.
Jeg har besluttet mig for, at jeg vil begynde at fokusere mere på alle de positive ting, der sker i mit liv. Jeg har verdens dejligste mand. Jeg elsker at vågne op hver dag og møde ind på arbejde, hvor jeg er omgivet af fantastiske kolleger og skønne medlemmer. Den unikke stemning i studiet er svær at beskrive, men jeg kan mærke, at jeg fyldes med energi, hver gang jeg har været på arbejde. Jeg er desuden omgivet af de bedste venner og den dejligste familie. Jeg har en dejlig lejlighed og alt i alt har jeg det virkelig godt. Slut! Her kan jeg vælge at komme med den lange forklaring med alle de ting, der ikke går som planlagt, men det magter jeg ikke mere. Jeg vil have lov til at være glad, og det fortjener jeg.
Misforstå mig ikke. Det er RIGTIG godt at snakke og vende tankerne, hvis du gennemgår en hård periode i dit liv, men før eller siden føler du måske; nu må jeg komme videre. Sådan har jeg det nu. Tro mig. Jeg har vendt og drejer alle tankerne, også med hjælp fra min psykolog, men nu har jeg brug for luft og ro.
Da jeg skrev i går, kom I med en masse fantatiske idéer til, hvad jeg kan skrive om. Flere af jer har efterspurgt indlæg, hvor jeg fortæller om, hvad der fik mig til at starte selvstændigt – og idéen til at åbne eget ‘center’. Derudover skriver flere af jer, at I ‘bare’ har brug for basale gode råd og fif – fx træningsprogrammer og fif til at komme ud af døren og afsted til træning. Mange af jer skriver, at jeg skal fortsætte, og at jeg inddirekte motiverer og inspirerer, nå jeg skriver og deler på de sociale medier. Det gjorde mig rigtig glad at læse ♡ Så er der nogle stykker der spørger ind til fertilitetsbehandling, og jeg tænker, at jeg vil vende dette emne i dette indlæg.
Til alle jer der primært læser og følger med pga. fertilitetsbehandling, vil jeg sige – jeg kommer tilbage! Jeg har så meget på hjerte, og jeg glæder mig til, at jeg igen kan åbne op og dele mine tanker og følelser med jer. Det er bare ikke lige nu. Jeg har allerede været meget åben og ærlig, men husk – da jeg startede ‘det show’ med at snakke åbent og ærligt om fertilitetsbehandling, var jeg lykkelig gravid. Det var ikke svært for mig at snakke om alt det, vi gennemgik, fordi jeg var på den anden side. Idet øjeblik jeg konstaterede min graviditet, glemte jeg fertilitetskampen. At snakke om den hårde tid, vi gennemgik er 10 gange nemmere, når du er ‘videre’. Så ændrede situationen sig, og vi blev anbefalet at stoppe graviditeten. Det delte jeg også på mine sociale medier. Det var lidt svært lige pludselig at vise billeder på Instagram, hvor jeg ikke var gravid. Jeg delte vores tanker om tabet, og det er jeg glad for. Det er et vigtigt emne og et tabu, jeg gerne vil være med til at bryde. Nu er vi tilbage i fertilitetsbehandling, og det har vi allerede været i 8-9 måneder. Jeg er MIDT i det, og netop derfor kan jeg ikke snakke om det. Jeg er slet ikke parat til at dele. Mange bloggere skriver i nutid og skriver direkte, som de tænker og føler i dette øjeblik. Sådan er jeg ikke. Jeg skriver om mine oplevelser og følelser, når jeg er kommet videre. Det fungerer bedre for mig, og det er også en måde at beskytte mig selv på. I og med at jeg er omgivet af en masse dejlige mennesker i studiet – som også følger med på de sociale medier, er det rart at ‘være videre’, når jeg deler mine tanker, for så er jeg okay, når folk i studiet fx konfronterer mig med mine blogindlæg. Giver det mening?
Min italesættelse af fertilitetsbehandling, er kun lige startet. Det bliver et tabu, jeg ønsker at bryde – mere end jeg allerede har gjort. Jeg skal bare lige have mig selv med. Jeg kan dog fortælle, at jeg i øjeblikket arbejder på nogle idéer, som jeg glæder mig til at tilbyde alle jer, der kæmper med at blive gravide. Mere kan jeg ikke sige lige nu, men jeg håber, jeg kan få stablet projektet på benene, så jeg kan annoncere det senere på året.
Tak fordi du støtter og læser med. Fertilitetssnakken bliver sat lidt på hylden, men bare for en stund, for jeg lover, jeg kommer tilbage. Den næste tid vil jeg fokusere på en masse andre teamer, som jeg glæder mig til at dele med jer ♡