Jeg har længe ville skrive et lille indlæg omkring dét at arbejde med min mand, Lars Christian (LC). Jeg er dog aldrig kommet videre med det – formentlig fordi jeg nogle gange kan have svært ved at vurdere, hvad der er interessant og relevant for jer at læse om. Nu har jeg efterhånden modtaget flere efterspørgsler, og jeg griber derfor muligheden og skriver dette indlæg 🙂
. . . . .
Hvor skal jeg starte? Jeg lærte LC at kende for snart 10 år siden, hvor vi mødte hinanden på Paul Petersens Idrætsinstitut i København. Senere blev vi begge optaget på Idrætsuddannelse på Universitet – dog i hver sin by. Jeg rykkede til Odense, og LC kom ind i København. Jeg har altid vidst, at vi begge har haft en stor interesse for motion, krop og sundhed, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at vi skulle arbejde sammen. Jeg startede mit lille univers med bloggen og min Instagramprofil, da jeg startede på Universitetet. Sideløbende med uni spillede LC fodbold, og vi troede begge, at han skulle spille i mange år – han spillede trods alt professionel fodbold dengang. Jeg begyndte at køre personlig træning og min allerførste ’bootcamps’ – først i Charlottehaven og senere i Sporting Health Club.
. . . . . .
I slutningen af 2015 fik jeg dén idé, at jeg ville have mit eget sted til at køre træning. Det resulterede i, at jeg i januar 2016 åbnede første version af Cramers Studie, beliggende på Studiestræde i København. Et lille lokale i stueplan, som tidligere var blevet brugt til opbevaring af pølsevogne – lidt sjovt. LC støttede mig som altid, men det var uden tvivl mere min idé og drøm at finde mit eget sted – Lars’ drøm var stadig at spille fodbold.
Kort efter vi blev gift i august 2016, fik LC en slem hjernerystelse. Det medførte en sygemelding fra fodbold i ni måneder, og det resulterede desværre også i, at han måtte opgive drømmen om fodbold. Han har stadig mén efter hjernerystelsen i dag, og der er fortsat en del hensyn, vi må tage i vores arbejde – især når det omhandler administrativt arbejde ved computeren. Da LC langt om længe fik det bedre, passede det med, at jeg begyndte at få mere og mere travlt med personlig træning og hold i det lille Studie. Jeg begyndte at involvere ham mere og mere i det arbejde, jeg lavede, og pludselig gik Cramers Studie fra at være mit til vores.
. . . . .
Hvorfor al den intro? Hmm – jamen nok for at fortælle, at dét at arbejde sammen er sket løbende, og at det på ingen måde var planlagt. Set i bakspejlet, kan jeg dog godt se, at det altid har ligget lige til højrebenet, at vi skulle ende med at arbejde samme. Vi er begge vokset op med forældre, der altid har arbejdet sammen – så vi kender ikke til andet. Om vi altid kommer til at arbejde sammen, ved jeg ikke. Jeg tror helt sikkert, at vi skal have nogle projekter hver for sig, men vi kommer nok altid til at lave et eller andet sammen.
. . . . . .
Et spørgsmål jeg ofte får er; ”hvordan adskiller I arbejde og privat?”. Det er et rigtig godt spørgsmål, og der er ingen tvivl om, at vi snakker meget arbejde. Det fylder rigtig meget i vores liv, men heldigvis er vores arbejde en god kombination af arbejde og hobby, og derfor gør det os ikke noget, at det fylder meget. Når det så er sagt, at det vigtigt at adskille privat og arbejde, så vi ikke bare ender med at blive kolleager. Vi har lavet ’en regel’ om, at man altid må sige til hinanden; ”nu skal vi ikke snakke arbejde mere!”. Det er nogle gange nødvendigt at trække det kort, især fordi vi typisk arbejder forskudt af hinanden, og derfor er i ’arbejdsmode’ på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Derudover er vi gode til at hjælpe hinanden med at lægge telefonen væk, og tilmed overbevise hinanden om, at vi ikke bør besvare mails efter kl. 18.
Derudover er vi gode til at ’være kærester’. Vi tager ofte ud at spise, i biografen, på weekendtur i sommerhuset, og derudover rejser vi, når vi kan få mulighed for det. Vi er gode til at mødes til frokost og skabe hyggelige stunder i løbet af hverdagen, så det hele ikke går op i arbejde og koordinering af diverse praktiske ting. Når det så er sagt, har vi gjort os en del overvejelser ift., hvordan vi har tilrettelagt vores skema. På nuværende tidspunkt er jeg i Studiet mandag, onsdag og fredag morgen og formiddag. De samme dage møder Lars først ind i Studiet efter frokost. Tirsdag og torsdag er mine administrative dage, hvor jeg typisk arbejder hjemmefra, og her har Lars morgenvagter i Studiet. Kort sagt – vi arbejder forskudt af hinanden, og vi er meget sjældent derinde samtidig. Det valgte vi meget bevidst dengang, vi tilrettelagde skema og holdplan i Studiet. Jeg er overbevist om, at det har været et klogt træk, da vi dermed ikke render op og ned ad hinanden. På den måde oplever vi stadig ’hver vores dag’ – dog indenfor samme fire vægge.
Både LC og jeg kommer fra hjem, hvor arbejde har været et stort taleemne over middagsbordet. Ingen af os har nogensinde lidt afsavn, men jeg ved, at vi vil forsøge at lade arbejdet fylde mindre på hjemmefronten, når lillemanden kommer. Pt øver vi os i at færdiggøre arbejdet, når vi er i Studiet, så vi ikke tager det med hjem. Det har helt sikkert hjulpet os at få Studiet med et tilhørende kontor. Jeg kan derfor kun anbefale andre selvstændige at komme lidt væk hjemmefra, så arbejde og privat ikke smelter fuldstændig sammen. Jeg nyder helt sikkert dage, hvor jeg kan arbejde hjemmefra, men oftest sætter jeg stor pris på at sætte mig på kontoret i Studiet.
. . . . . .
Dét at arbejde sammen, er helt sikkert ikke noget for alle, men jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag uden Lars. Vi er på mange måder meget ens, og så alligevel så enormt forskellige. Netop derfor har vi også helt forskellige arbejds- og ansvarsområder. Vi komplimenterer hinanden fantastisk godt – uden at det skal lyde fuldstændig som en kliché.
Overvejer du at arbejde sammen med din mand, så er jeg klart fortaler for projektet. Det kan være vigtigt med nogle ’regler’ og rammer, og dernæst handler det vist bare om, at I taler sammen. Fungerer det ikke, jamen så kan I jo heldigvis stoppe ’samarbejdet’ på arbejdsfronten 🙂
Tak fordi du læser med ♡