I dag er på mange måder en helt speciel dag for Lars Christian (LC) og jeg. Vi er nået til 37 fulde graviditetsuger (37+0). Vi har nået dén milepæl, der altid har virket så fjern og uopnåelig. Hvis lille W kommer i dag, kommer han til tiden. Det er så vildt, og jeg får helt tårer i øjnene ved tanken.
. . . . . .
Jeg ved ikke, hvornår lillemanden melder sin ankomst – han kommer, når han er klar, men under alle omstændigheder kommer han indenfor de næste fem uger. Det er enormt surrealistisk. Det er efter en ‘langsom start’ efterhånden gået op for mig, at jeg er gravid, men at der kommer et lille menneske på et tidspunkt, det har jeg stadig meget svært ved at forstå. Vi er klar – så klar, som man nu bliver, og vi glæder os ubeskrivelig meget. Lars Christian og jeg har snart været sammen i 10 år, vi har været gift i 2,5 år og arbejdet sammen i samme periode. Vi har været rigtig meget igennem – primært gode og fantastiske perioder, men bestemt også hårde og urimelige perioder (som alle andre). Det har gjort os stærke, og i min optik er vi stærkere end nogensinde. LC er på alle måder mit et og alt. Han rummer mig – han giver mig uendelige mænger af kærlighed, han er min absolut bedste ven, og så er jeg imponeret over, hvordan han har taget Cramers Studie i sin hule hånd, mens jeg stille og roligt er gået ned i tid. At se ham i faderollen, det bliver nok noget af det største.
…..nu skal jeg nok stoppe med alt den pladderromantik, haha!
. . . . . .
Jeg vil gerne skrive et (måske) sidste blogindlæg, mens jeg er gravid i denne omgang, og fordi jeg ikke ved, hvornår lille W melder sin ankomst, tænker jeg, det skal komme nu. Jeg har derfor spurgt på Instagram, om I har nogle spørgsmål til min graviditet. Nogle har jeg allerede besvaret ovenfor, og lidt flere kommer nedenfor. Jeg håber, jeg besvarer alle jeres spørgsmål ♡
. . . . . .
Hvordan har kvalmen været i denne graviditet?
De første 22 uger var mildest talt forfærdelige. Jeg kan næsten ikke få mig selv til at skrive det på den måde, for jeg har jo været dybt taknemmelig fra start til nu, men jeg var virkelig ramt at kvalme. Heldagskvalme – hvor absolut ingenting hjalp mig. Jeg havde det på samme måde i min graviditet med tvillingerne, og jeg var dengang ret overbevist om, at det skyldes to babyer i maven – og derfor tilsvarende mere hormon i kroppen, men kvalmen har altså været lidt så slem i denne graviditet. Når det så er sagt, har jeg fuldstændig glemt alt om min kvalme i ‘starten’, fordi den sidste halvdel af min graviditet har været meget ‘smooth’.
Hvilken hjælp fik I til at blive gravide i denne graviditet? – og hvor mange ægudtagninger/ægoplægninger, har du været igennem?
I denne graviditet blev vi gravide efter en omgang hormonbehandling, der resulterede i en ægudtagning af syv æg. Fertilitetsklinikken brugte ICSI (mikroinsemination) som metode, hvor en enkelt sædcelle blev indført i hvert æg. Tre æg ‘gik videre’ til tredjedagen efter befrugtning, hvor jeg fik lagt et af disse æg op. Jeg blev ikke gravid med det æg. De sidste to æg gik videre til femtedagen (blastocyst stadiet), hvorefter de blev lagt i fryseren. Da jeg ikke blev gravid med det første æg, havde jeg en ‘pausemåned’, hvorefter jeg fik lagt et fryseæg op. Jeg blev heller ikke gravid med dette æg, hvorefter jeg havde endnu en pausemåned. Til sidst fik jeg lagt det sidste fryseæg op (det er selvfølgelig ikke ‘på frost’ ved oplægning), og det var dét æg, jeg blev gravid med. Tænk at blive gravid med et æg, der har været på frost – det har jeg stadig svært ved at forstå.
Alt i alt nåede jeg tre eller fire ægudtagninger i denne graviditet, hvor der hver gang blev taget ca. 4-7 æg ud.
Hvor ofte er du blevet scannet? – og hvornår følte du dig tryg i at baby havde det godt?
Uha, det har jeg slet ikke tal på – altså antal scanninger. Rigshospitalet har været helt igennem fantastiske i dette forløb. De har tilbudt os en masse ekstra scanninger, grundet vores forløb med tvillingerne. Vi fik derfor scanninger i graviditetsuge 7, 12, 16, 20, 22 og 35. Derudover har jeg jævnligt fået ekstra scanninger på en lille privatklinik (Moderliv) i København K. Pigerne fra klinikken har været så enormt søde og rummelige overfor mig og mine til tider meget bekymrede perioder.
I graviditeten med tvillingerne fik jeg scanning i uge 12, og så tilkøbte vi en kønsscanning i uge 14. Næste scanning var først i uge 21 på Rigshospitalet. Jeg var ikke det mindste bekymret i min første graviditet, men den slog godt nok bunden ud af mig, så i denne graviditet har jeg simpelthen taget alle de ekstra scanninger, jeg har haft behov for. Én uge fik jeg to scanninger, fordi jeg simpelthen var så nervøs.
Det var først, da LC og jeg var i Thailand i januar, at det for alvor begyndte at gå op for mig, at jeg var gravid og at maven voksede i takt med ugerne gik. Jeg begyndte at mærke små spark fra uge 18, men det var faktisk først i graviditetsuge 26-ish, da vi var i Thailand, at jeg begyndte at føle mig mere tryg. Helt tryg, har jeg dog aldrig været, og det er jeg heller ikke helt på nuværende tidspunkt. Pt arbejder jeg meget med dét faktum, at lille W er ‘færdigbagt’ i maven og i princippet klar til livet udenfor mors mave. Jeg har lyst til at tage ham ud, så jeg kan passe på ham og være med ham. Jeg bliver ved med at fortælle mig selv, at han kommer, når han kommer – men det kan til tider stadig være lidt svært.
Hvor bekymret har du været i denne graviditet? – og hvordan har du afhjulpet det?
Dette spørgsmål ligger lidt i forlængelse af forrige. Jeg har helt sikkert været meget mere bekymret i denne graviditet, end jeg formentlig havde været, hvis jeg ikke havde været igennem oplevelsen med tvillingerne. Det giver jo god mening, at jeg har været ekstra obs og bekymret, og det har jeg også tilladt mig selv.
Hvordan jeg har afhjulpet det? Jeg har snakket rigtig meget om mine tanker og bekymringer – både med LC, familie, venner og ikke mindst min psykolog, Neela. I forbindelse med tabet af tvillingerne valgte jeg at opsøge hjælp hos Neela fra Encounter, som er et psykologhus placeret i København, Aarhus og Odense. Jeg har aldrig tidligere gået til psykolog, men det var virkelig en gave, jeg gav mig selv – og noget jeg helt sikkert vil benytte mig af i fremtiden, når jeg får brug for en hjælpende hånd.
At tale åbent om tvillingerne har hjulpet mig meget – og det er vigtigt for mig, at jeg stadig italesætter dem, for de vil for altid være en del af vores historie.
Hvor meget har du taget på i din graviditet?
Det er I rigtig mange, der spørger til. Jeg har faktisk ikke vejet mig én eneste gang i løbet af min graviditet, men nu bliver jeg da helt nysgerrig, fordi I er så mange der spørger, haha.
Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ville stille mig på vægten kort før termin, så jeg kunne få et lille indblik i, hvor mange kilo jeg rent faktisk har taget på. Nu har I fået lokket mig op på vægten her til morgen, og jeg kan så fortælle, at jeg har taget ca. 14 kilo på indtil videre.
Har I et navn til jeres søn?
Det har vi – og et virkelig fint et, synes vi. Der ligger rigtig meget betydning i dét navn, vi har valgt til lillemanden, og jeg deler både navn og hele historien bag, når han kommer til verdenen ♡
Hvad er dine tanker om fødslen?
Uha, jeg glæder mig! Jeg glæder mig faktisk helt vildt meget. Jeg glæder mig så meget til at ‘gamet’ starter, og jeg ved bare, at LC og jeg kommer til at klare det så godt sammen. Jeg valgte at tilmelde mig et fødselsforberedende kursus hos ‘Smertefri fødsel’, og det har helt sikkert gjort mig endnu mere parat. Ikke at jeg tror fødslen bliver smertefri, men jeg er klar!
Selvom det var dybt forfærdeligt og hårdt at føde tvillingerne, var det på mange måder en virkelig fin oplevelse og afsked. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeg og vi reagerer på fødslen af lille W, og om vi kommer til at sammenligne nogle ting med fødslen af tvillingerne, men på nuværende tidspunkt glæder jeg mig helt vildt meget, og jeg er så kampklar!
Vil du vise lillemanden på Insta/bloggen – eller hvad tænker I omkring det?
Det er virkelig et godt spørgsmål! LC og jeg har faktisk snakket en del om det, og på nuværende tidspunkt er vi nået frem til, at jeg kan dele små stories på Instagram, når jeg har lyst – naturligvis med måde. Når jeg vil dele et bilede på ‘forsiden’/i mit feed, så vender jeg det lige med LC, inden jeg poster det. Om denne ‘regel’ bliver justeret, når lillemanden først kommer til verdenen, det ved jeg ikke, men det er planen for nu.
Selvom jeg deler mange personlige ting på min Instagram/blog, så er min IG en ‘virksomhedsprofil’, hvor jeg jo ofte italesætter træning, sundhed og Cramers Studie – og netop derfor giver det heller ikke helt mening, hvis jeg pludselig ændrer min profil til at blive en profil fyldt med babybilleder. Når det så er sagt, er jeg overbevist om, at lille W bliver en fast del af mit arbejdsliv i Studiet, fordi han kommer til at være meget med herinde, så mon ikke I får lov at se en del til ham. Jeg og vi har i hvert fald ikke i sinde at holde ham 100 % hemmelig.
Har du haft nogle gener i din graviditet? – og hvordan har du trænet?
Når jeg sidder her og kigger tilbage min graviditet indtil videre, må jeg være helt ærlig at sige, at jeg har haft en fantastisk graviditet – rent fysisk. Min krop har været stærk og funktionel, og jeg har hverken haft smerter i bækken, lænd eller ryg. Kvalmen har været min største udfordring, men det har på mange måder bare været en daglig reminder på min graviditet i den periode, kvalmen stod på. Den absolut største gene i min graviditet har været mit hovede og frygten for at miste igen.
Hvad angår træning, har jeg trænet regelmæssigt under hele graviditeten. Jeg har formentlig styrketrænet 3-4 gange om ugen – naturligvis med meget lavere intensitet, sammenlignet med før jeg blev gravid. Jeg har gået en masse dejlige og lange ture, hvilket også har givet mig et mentalt pusterum – og så har jeg cyklet hver dag og til alt. Jeg har formået at fastholde en fornuftig styrke, og jeg er virkelig stolt af min krop og det, den har formået.
. . . . .
Tak fordi I læser med ♡
XX ML