Opskrifter

Baba ganoush

Jeg er pjattet med humus, forskellig grøntsagspuré, dressinger og lign. Hvis jeg kan komme afsted med det, så har jeg altid en eller anden form for dip til min mad. Jeg har tidligere lavet en opskrift på avokado/ærtepuré, og derudover er jeg også vild med puré lavet på græskar og rødbede. Jeg har endnu ikke eksperimenteret med sidstnævnte – men det står på min dagsorden.

Nu var det i første omgang tid til at prøve at lave min egen baba ganoush – puré lavet på aubergine. Jeg har aldrig prøvet at lave det før, men jeg har fået en skøn opskrift fra min søde svigerinde, som jeg vil dele med jer.

Ingredienser (tilbehør til 2-3 personer)

  • 2 aubergine
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 spsk. tahin (jeg bruger den saltede version fra Urtekram)
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1-2 tsk. spidskommen
  • 1 citron
  • Salt og peber

Fremgangsmåde 

  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft)
  • Skyld aubergine, og stik derefter en masse huller i dine auberginer vha. en gaffel.
  • Kom aubergine i et ildfast og i ovnen i 50-60 minutter.
  • Lad aubergine køle af, og træk derefter ‘skindet’ af, eller skrab kødet ud vha. en ske.
  • Kom auberginekød, presset hvidløg, tahin, olivenolie, spidskommen, og saften fra en halv citron i en skål, og blend ingredienser sammen vha. en blender. Smag til med salt og peber.
  • Hvis du ønsker din baba ganoush mere flydende i konsistensen, kan du enten tilsætte ekstra olie eller lidt vand.
  • Kom din baba ganoush i køleskabet, så den er helt kold ved servering.
  • Velbekomme

IMG_0592

Posted in blog, Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram