Temperaturen er faldet meget de seneste par uger, og jeg kan mærke at min trang til varm grød stiger i takt med den faldende temperatur – det gør den ofte, når det er efterår 🙂 Da jeg kom hjem fra studiet i dag, fik jeg hurtig bikset denne grød sammen, og den smagte virkelig lækkert. En efterårsgrød lige efter min smag.
Inrgedienser – til én person
- 40 gram grovvalsede havregryn
 - 120 gram æble (et stort æble)
 - 20 gram sveske (ca. 3 stk.)
 - 50 gram skyr
 - 1 tsk. kanel
 - 5 mandler
 
Fremgangsmåde
- Lav en havregrød af havregryn og vand. Jeg lavede min havregrød i en gryde – du kan også sagtens lave grøden i mikro’en.
 - Tilsæt ca. 80 gram revet æble og fint-hakkede svesker i grøden.
 - Lad grøden stå et par minutter med æble og sveske i, så smager kan nå at “sætte sig”.
 - Topping: Bland det restende revne æble + kanel, og kom ovenpå din grød. Derudover kom jeg en klat skyr og hakkede mandler på.
 - Velbekomme
 
Ernæringsindhold
Grøden indeholder 339 kcal., 14 gram protein, 58 gram kulhydrat og 6,4 gram fedt
// ML

