I sidste uge faldt jeg over nedenstående billede på min telefon. En sammenligning af mig fra 2008 og 2014. Jeg har helt sikkert sammenlignet disse billeder, fordi jeg har været stolt af min krop tilbage i 2014. Jeg tabte dog fuldstændig pusten, da jeg så billedet den anden dag. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg ligner på billedet til højre. Min arm er meget tynd, mine hænder og mit hovede ser stort ud ift. min krop. Det jeg dog lægger mest mærke til, er mit ansigtsudtryk – jeg ser ulykkelig ud.
Ja – der er naturligvis en sandsynlighed for, at jeg fangede mig selv i et ‘ikke smilende øjeblik’, men situationen er den, at jeg ved, hvordan jeg havde det tilbage i 2013-2014. Det er uden tvivl en af de hårdeste perioder, jeg har haft i mit liv. For at gøre en lang historie kort, var det i denne periode, at jeg pendlede frem og tilbage fra Syddansk Universitet (Odense). Jeg brugte ca. 25 timer på transport om ugen, udover at jeg havde et skema fra kl. 8-16 med mødepligt. Studieperioden sled mig fuldstændig op. Jeg var altid sur og ked af det – overskuddet var ikke eksisterende. Det var i samme periode, at min far fik konstateret modermærkekræft – og senere lymfekræft. Hele min verden ramlede for mig, alt imens jeg ihærdigt forsøgte at være ‘hende den inspirerende og motiverende’ på instagram. Jeg husker tydeligt, at jeg i perioder tænkte ‘mon jeg nogensinde bliver glad igen?’. Det blev jeg heldigvis – og lige for at runde historien med min far, er han i dag konstateret rask i dag!
Jeg tabte mig en del i denne periode. Det er i min optik fuldstændig ligegyldigt, hvordan jeg tabte mig – hvad jeg spiste og hvordan jeg trænede, for at nå dertil. Min helt ærlige mening er, at kvinder ikke skal se sådan ud. Netop derfor – ingen ‘gode råd’ herfra!
Jeg var heldigvis omgivet af en skøn kæreste, en dejlig familie og mine elskede veninder, som på hver sin måde fik fortalt mig, at jeg lignede noget, der var løgn. Min mor tog fat i mig og sagde ‘nu er det nok’, en underviser fra studiet sagde ‘du er blevet for tynd i ansigtet’, og min læge sagde til mig ‘hold da op, hvor har du tabt dig – nu skal du ikke tabe dig mere’. Jeg lyttede dog ikke til dem fra starten. Det fik først rigtig op for mig, at jeg var blevet for tynd, da jeg fik øje på min bagdel. Min elskede og veltrænede bagdel var væk. Jeg havde haft så travlt med at kigge på min mave i spejlet, at jeg fuldstændig glemte at kigge på resten af min krop.
Perioden fra 2014 til 2016 er gået stærkt, og jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har det nu. Jeg er stærk, forholdsvis hurtig og eksplosiv, min kondition er i top – ja ja, det er kun fysiske ting, jeg nævner her. Mentalt har jeg fundet ro. Jeg har ingen restriktioner, men min sunde fornuft gør, at jeg i dag vil kategoriserer mig selv som slank og veltrænet.
Mine klienter kender min tilgang – mine guidelines. Det er dem, jeg selv lever efter, og det er udfra disse, at Mille og jeg rådgiver vores klienter. Jeg træner, fordi det giver mig energi og overskud. Træningen gør mig stærk og funktionel i min hverdag. Jeg spiser sundt og varieret. Jeg propper mig ikke med slik, kage og alkohol. Hvis jeg gjorde, ville jeg hurtigt tage på. Jeg har ikke en høj forbrænding eller et højt stofskifte som gør, at jeg kan spise, hvad jeg vil. Jeg må knokle i træningscenteret og samtidig spise sundt størstedelen af tiden, ellers vejer jeg hurtigt +5 kg.
At leve en sund og aktiv hverdag er et valg, jeg har truffet, og jeg har det fantastisk med det. Det er blevet min livsstil, og jeg kan med ro i stemmen sige, at jeg har opnået en oprigtig livsstilsændring – efter mange års ihærdig søgning.
Det tager tid at opnå en livsstilsændring, men du kan sagtens opnå et afbalanceret forhold til mad, træning og sundhed generelt. Måske du skal have lidt gode råd med på vejen, men du kan sagtens nå dertil. Det idéelle må være at nå dertil, hvor kosten og træningen fylder mindst muligt i dine tanker. Jo flere tanker du bruger på at tænke på din sundhed, jo flere ressourcer kræver det fra dig.
Jeg har rigtig mange tanker, gode råd og erfaringer, som jeg glæder mig til at dele med dig – måske i en kommende træningsbog. Hvem ved -)
XX MLC