Hverdagstanker

Workcation

I aften går turen til Bali med Lars’ søster. I starten af året besluttede jeg mig for at booke denne rejse, velvidende at 2016 ville blive et vildt år. Der har været drøn på siden starten af året, og nu er det tid til at puste ud.

I januar overtog vi Cramers Studie. Efter 3 ugers hårdt arbejde var studiet parat, og vi åbnede dørene for vores klienter. Siden har vi haft stor succes med teamtræning, mor/barn træning samt personlig træning. I august blev Lars og jeg gift (se billederne her), hvilket må siges at være en større opgave at planlægge – så har jeg vist ikke sagt for lidt. Ugerne op til brylluppet var enormt hektiske, hvilket jo giver meget god mening. Jeg var dog overbevist om, at der ville være lidt mindre ‘run på’ efter brylluppet. Jeg ved ikke, hvordan jeg har formået at fastholde samme speed, men der kom aldrig rigtig et break efter brylluppet. Vi tog tre dages fri efter brylluppet, men så var vi begge tilbage på arbejde. Det skal dog siges, at vi har en skøn bryllupsrejse i sigte til december -)

Siden brylluppet har vi opstartet nye teamtræningsforløb, jeg har kørt en træningscamp i Competa, og jeg har taget en stresscoachcertificering. Sideløbende med dette arbejder Lars og jeg på højttryk med nogle spændende projekter, som vi håber at kunne annoncere i 2017. Jeg er samtidig igang med at forhandle en ny kontrakt på plads, som åbner dørerne for et utrolig spændende projekt og samarbejde. Jeg har svært ved ikke at sige højt, hvad jeg og vi går og tumler med, men indtil kontrakterne er på plads, må jeg tie lidt endnu.

Det er nu ca. 7 uger siden, at vi blev gift, og jeg kan mærke, at jeg har brug for at puste ud og samtidig få tid til at reflektere over alle de spændende ting, der er sket indtil videre i 2016. Jeg tager derfor Lars’ søster under armen, og vi skal tilbringe de næste to uger på Bali.

Vi skal hygge, spise god mad, træne (primært yoga), slappe af og opleve Bali. Sideløbende skal jeg påbegynde min brainstorming på nogle af de nye projekter. Jeg håber, at jeg kan finde nogle idylliske spots på Bali, hvor tankerne kan få frit løb. Det er jeg overbevist om.

Jeg vil løbende poste billeder fra vores rejse. Du kan som altid følge med på min instagramprofil og på min snapchat (mlcramer). Hvis du har nogle strande, restauranter, yogasteder eller lign., som vi skal besøge på Bali, må du endelig skrive det i kommentarfeltet på instagram. Tak -)

XX MLC

img_9278

Posted in blog, Hverdagstanker

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram