Sundhed

Husk din væske i sommervarmen!

Sommervarmen er for alvor over os, og det er vigtigt, du husker din væske! Nogen føler tørst – andre gør ikke. Det er især dem, der ikke føler tørst i løbet af dagen, der har svært ved at få nok væske indenbords. Er du i tvivl om, du får nok væske i løbet af dagen? Typiske tegn på væskemangel er:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Mørk gullig urin
  • Forstoppelse
  • Tør hud

Mit allerbedste trick til dig, så du kan sikre, om du får nok vand er, at tjekke farve på din urin, hver gang du er på toilettet. Det er ikke super sexet at tale om, men det fungerer. Er din urin mørk gul, så har du ikke fået nok vand den pågældende dag. Er den derimod mere lys gul, er du godt med. Er din urin helt gennemsigtig, så skal du måske holde lidt igen med dit væskeindtag, så du ikke drikker mere end nødvendigt. Du kan nemlig risikere at udvaske vigtige vitamine og mineraler.

Anbefalinger lyder på, at du skal have ca. 1-1,5 liter væske om dagen. Der er lidt individuelle forskelle, og væskeindtaget afhænger bl.a. af alder, aktivitetsniveau og klima. I øjeblikket er det varmt, og derfor bør du drikke lidt ekstra.

Savner du et par gode råd, så du husker at få drukket nok i løbet af dagen? Her kommer tre gode råd:

  • Start altid dagen med et glas vand
  • Drik et glas vand, inden du tager en hop kaffe
  • Stil et glas vand eller en vandflaske på kontorbordet – det er altid lettere at drikke, når det står foran dig
  • Tilføj frisk ingefær, citron eller mynte i din vandflaske. Stil vandflasken i køleskabet et par timer – eller natten over, og så er dit vand med smag klar til dig. Det smager skønt.

Og en anden vigtig detalje. Tidligere mente man ikke at kaffe og te talte med i ’hydrerings-regnestykket’, men det gør det. Det samme gælder sodavand, juice, mælk og andre væsker. Her ser vi udelukkende på, hvordan de hydrerer – ikke på sukkerindhold eller lignende. Din tandlæge vil nok blive glad for, at du ikke erstatter alt dit vand med juice 😉

Posted in blog, Sundhed

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram