Jeg ved ikke, om denne kokos- og chiagrød skal kategoriseres som morgenmad, et mellemmåltid eller en dessert – men én ting er sikkert, hold nu fast hvor smagte det godt. Jeg er simpelthen tosset med chiafrø for tiden, og de gør det virkelig godt sammen med kokosmælk 🙂
Ingredienser – til en person
- 20 gram chiafrø
- 160 gram kokosmælk (light)
- 10 gram sukrin
- 1 tsk vaniljepulver
- 20 gram vanilje proteinpulver (fra Nutramino)
- 30 gram friske hindbær
- 20 gram æble i tern
- 5 gram kokosflager
- 2 tsk. frysetørrede hindbær
Fremgangsmåde
- Dag 1: Bland chiafrø, kokosmælk, sukrin, vaniljepulver og vanilje proteinpulver i en beholder med låg, og kom ingredienserne i køleskabet natten over.
- Dag 2: Top din “overnight kokos – og chiagrød” med friske hindbær, æbler, frysetørrede hindbær + kokos.
- Velbekomme
Energiindhold
Grøden indeholder 344 kcal., 21 gram protein, 20 gram kulhydrat og 19 gram fedt. En let måde at reducere kalorieindholdet en smule – hvis du eksempelvis ønsker en morgenmad på ca. 300 kcal., så kan du blot undlade at tilføre kokosflager og frysetørrede hindbær som topping 🙂