Bare kald mig stalker, men den sidste uges tid har jeg ligget og observeret alle de mange og forskellige kvindekroppe ved poolen og stranden. Jo længere tid jeg kigger, jo mere fascineret bliver jeg. Jeg vil sige det på den måde, at det er mere reglen end undtagelsen, at kvinder har appelsinhud og lidt deler hist og her. Det er altså direkte modstridende med det, vi ser i magasiner og på diverse sociale medier ?? Der er selvfølgelig også slanke kvinder, nogle gange slanke og veltrænede kvinder, men jeg tror, du forstår min pointe.
Det er vigtigt for mig at pointere, at der selvfølgelig skal være plads til os alle – store såvel som små. Det ene er bestemt ikke mere rigtigt, end det andet – og jeg vil ikke absolut ikke pege fingre af nogle.
Jeg ved, at mange dog har brug for at sætte tingene lidt i perspektiv. Kvindekroppe er ikke altid – faktisk meget sjældent, som vi ser dem i magasinerne. Kvindekroppen har af natur en højere fedtmasse end mandekroppen, og kvindekroppen har tilmed også en lavere muskelmasse. Hvorfor? Kvindekroppen har et meget vigtigt formål her i livet – nemlig at føde børn. En velfungerende hormonbalance kræver fedt på kroppen – i større eller mindre grad (igen – individuelt). Personligt har jeg måtte acceptere at stige ca. 5 kg i vægt, og tilsvarende reducere min ugentlige mængde motion! Det primære formål har været at give min krop de bedste betingelser til at få styr på min hormonbalance. Jeg har mange ting på hjertet, men det bliver en længere snak på et andet tidspunkt ♡
XX ML