Opskrifter

Lørdagshygge & brunchboller

Der er lørdagstemning og hygge på Østerbro. Solen skinner, og jeg fornemmer så småt, at foråret er på vej? Det skal siges, at jeg ikke har været udenfor endnu, så jeg har ingen idé om, hvor koldt det er. Uanset hvad – det er weekend!

I ‘gamle dage’ stod jeg altid meget tidligt op for at træne inden morgenmad. I dag foretrækker jeg at sove så længe, jeg kan – og derefter bliver jeg gerne liggende i sengen, indtil Lars mener, at det er tid til morgenmad. I dag startede dagen med en god kop kaffe og hjemmebagte boller. Jeg kan desværre ikke selv prale af at have bagt bollerne, men min søde kollega fra studiet, Magnus, havde dem med til os i går. De smager skønt, så jeg har fået lov at dele opskriften med jer nedenfor 🙂

. . . . .

Dagen i dag står på en løbetur, og ellers hygge og afslapning. Lars og jeg har et par aftaler med vores gode venner i aften og i morgen, og ellers står der bare WEEKEND på programmet. Vi værner meget om vores weekender, og for første gang i mange år har vi taget fri fra studiet, så vi kan begynde at holde 100 % weekend fremover. Inden længe er det påske, hvor vi har en lille rejse i sigte. Hvor mon, jeg skal hen? Formentlig et af mine absolut favorit rejsemål! Hold op hvor jeg glæder mig til ferie – og ikke mindst til at få sol på kroppen.

Jeg håber, du får en skøn weekend, som byder på lige præcis dét, du allerbedst kan li’ ♡♡

OPSKRIFT PÅ WEEKENDBOLLER  

Ingredienser

  • 1 kg mel (fx en blanding mellem hvedemel, ølandshvedemel, speltmel og/eller grahamsmel)
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk sirup/sukker
  • 5 spsk olie (ikke olivenolie – fx raps)
  • 1/2 pakke gær
  • 1 L vand (gær opløst heri)
  • 300-500 gram havregryn (alt afhængig af hvor faste de skal være).

Fremgangsmåde 

  • Bland alle ingredienser sammen
  • Stil blandingen i køleskabet i et par timer – eller hele natten.
  • Næste dag – eller nogle timer senere: Tænd ovnen på 200 grader (varmluft).
  • Kom dejen på bagepapir og i ovnen*, og bag dem indtil ‘de er done’ (det er vist en drengeting ikke at give antal minutter, men den info kan jeg åbenbart ikke notere, haha. Mit bedste gæt er, at de skal have 20-30 minutter)

Fif: Kom eventuelt solsikkekerne, græskarkerner eller revet gulerødder i dejen.

*Dejen skal ikke være så fast, at den kan formes i hånden. Den skal smides på bageplade med en ske, og dejen må altså gerne være ‘lidt våd’. 

GO WEEKEND ♡♡

PS, du kan også finde inspiration til dine brunchboller – her.

Posted in blog, Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram