Vi kan nok hurtig blive enige om, at en portion skyr/yoghurt bare smager 10.000 gange bedre, når den bliver toppet med hjemmelavet müsli. Enig? -) Den anden morgen biksede Nathalie (@lifeinsweatpants) fra Studiet en morgenmad sammen – med den lækreste müsli. Opskrifter er lavet af Emma Martiny (@emmamartiny). Normalt plejer jeg at lave opskriften fra min bog, men det er altid rart med noget ny inspiration. Velbekomme ♡
INGREDIENSER – TIL EN STOR PORTION
- 2 spsk (med top) kokosolie
- 2 dl sød kartoffel (koger den eller bager den mør og skraber den fri fra skræl)
- 1/2 spsk ægte kanel
- 2/3 tsk muskatnød
- 1/2 tsk stødt ingefær
- 1/2 tsk kardemomme
- Korn fra vaniljestang eller 1 tsk vaniljepulver
- 3 dl grovvalsede havregryn (eventuelt glutenfrie)
- 1 dl quinoa
- 2 dl græskarkerne
- 1 dl mandler
- 1 dl hasselnødder.
Tænd ovnen på 180 grader (varmluft). Start med at varme kokosolien i en gryde/mikrobølgeovn, og vend derefter kokosolie sammen med krydderierne (kanel, muskatnød, ingefær, kardemomme, vanilje). Tilføj herefter resten af ingredienserne, og bland ingredienser godt sammen. Kom blandingen på en bageplade med bagepapir og i ovnen i ca. 30 minutter. Voila & velbekomme ♡