27
okt
2013
0

Min kost- og træningsfilosofi

Hvem er Marie Louise Cramer?
Jeg er 24 år, og jeg vil karakterisere mig selv som en sundhedsentusiast. Jeg studerer i øjeblikket Idræt og sundhed på Syddansk Universitet, sideløbende med mine mange øvrige projekter. Jeg er bl.a. uddannet personlig træner og kostvejleder, hvilket jeg praktiserer igennem min virksomhed, MeLiving ApS. Jeg er en pige med mange jern i ilden, og jeg elsker daglige udfordringer. Min helt store passion er at hjælpe mine kunder til at opnå deres individuelle målsætninger, og dette er drivkraften bag mit arbejde.

IMG_8840

Min kostfilosofi
Grundet min store interesse for kosten og dens betydning for kroppen, har jeg afprøvet diverse diæter mm. på egen krop, med et mål om at få en større forståelse for, hvorledes min krop reagerer og responderer på mit kostindtag. Jeg har i dag lært og forstået, hvilke fødevarer jeg har bedst af at udelukke fra min kost samt begrænse indtaget af. Derudover har jeg erfaret, hvilke fødevarer min krop takker mig for at indtage. Jeg er ikke kulhydrat forskrækket, men jeg prioriterer gerne at indtage størstedelen af mine kulhydrater om morgenen og i forbindelse (før/efter) min træning.

Min træningsfilosofi
Jeg har igennem mange år brugt utallige timer nede i mit lokale fitness center, i håb om at forbrænde en masse kalorier, for i sidste ende at opnå et vægttab. Jeg er heldigvis blevet klogere siden dengang, og jeg har i dag lært og forstået, hvorfor jeg aldrig opnåede de ønskede resultater trods min store træningsmængde. Du kan træne utallige timer uden at opnå de ønskede resultater, hvis du fortsat har en manglende forståelse for kostens indflydelse. Min teoretiske samt praktiske forståelse har i dag medført en mindre ugentlig træningsmængde – sammenlignet med tidligere, da min træning i dag er langt mere effektiv. Mit fokus ligger i dag primært på min styrketræning, og jeg har lært at være i større kontakt med min krop under et styrketræningspas. Jeg har begrænset mængden af konditionstræning, hvilket jeg har oplevet positive resultater af. Jeg laver konditionstræning nogle gange om ugen, og her fokuserer jeg primært på høj intensitetstræning – og ikke udholdenhedstræning – som tidligere.

Min drøm?
Min drøm er at være dit naturlige forbillede – forstået på den måde, at jeg ønsker at vise dig vejen til en sund, velfungerende og stærk krop, uden følelsen af sult undervejs. Jeg ønsker at vise dig, at en sund og varieret kost i kombination med en effekt træning er vejen mod din individuelle målsætning.

I min kost- og træningsvejledning er mit mål ikke blot, at mine kunder opnår deres mål, men at de i kombination med dette får en forståelse for deres krop. Jeg ønsker at give mine kunder den bedste vejledning og samtidig give dem kompetencerne til at træffe det sunde valg, når de en dag står på egne ben. Jeg ønsker at være første skridt på vejen mod mine kunders livsstilsændring, og jeg har aldrig følt mig så parat til dette job, som jeg gør i dag.

Mit spørgsmål til dig!
Skal jeg hjælpe dig med at opnå din målsætning?
IMG_8843

 

7 Svar

  1. Søren

    Hej
    Hvilke produkter er det præcist du undgår jf din kost-filosofi.. Syntes ik helt d fremgår – men d er jo meget lchf-agtig

    Jeg spør fordi jeg både kører laktose og glutenfri hvilket ik helt går ind under dine lækre opskrifter :)

    1. admin

      Hej Søren,
      størstedelen af min kulhydratindtagelse ligger om morgenen og i forbindelse med træning (før/efter). Resten af dagen lever jeg forholdsvis lowcarb. Jeg spiser ikke efter LCHF principperne, da jeg ikke føler behov for den store mængde af fedt. Jeg er ikke fedt forskrækket, men jeg indtager ikke mere end de anbefalede 25-30 E%. Jeg prioriterer i stedet proteinindtaget :)

  2. Stine

    Hej Marie Louise :) Først og fremmest tak for daglig inspiration! Jeg vil høre dig om du har erfaring med piger der har PCO, og om du har nogle råd i forbindelse med dette? Når ens krop i forvejen er en jungle mht. insulin balance og hormoner kan det hele være lidt svært at finde rundt i mht. mad og træning og hvad der i virkeligheden hjælper!

    Stine

    1. admin

      Hej Stine – jeg må desværre indrømme, at jeg ikke har så meget erfaring med piger og PCO, men jeg vil da gerne prøve at undersøge feltet :)

      1. Stine

        Det kunne være vildt fedt! Jeg synes det er en kæmpe jungle, men når man ikke rigtig har forstand på kroppen som sådan og dens mekanismer tænkt jeg at du måske havde et råd eller to. Og igen tusind tak for inspiration!!!

  3. Olivia

    Hej Marie Louise :-)

    Jeg er en kvinde på 19, der ønsker at tabe de overflødelige fedt i hele kroppen. Jeg træner cardio hver anden dag og min kost er nok “normal-kost”, men jeg vil gerne ændre min kost, da jeg gerne vil tabe mig og blive slankere :-)
    Jeg vil spørge hvordan ens kostplan skal se ud og indholde, hvis man gerne vil tabe sig?

    Kh Olivia

    1. admin

      Hej Olivia – jeg giver desværre ikke kostråd herinde. Hvis du ønsker min hjælp ift. vægttab, så er du velkommen til at købe en kostplan eller et forløb hos mig. Se mere under priser på hjemmesiden :)

Instagram