Opskrifter

One-pot-pasta

Nu er jeg jo i Italien, så en opskrift på pasta er nærliggende at få på bloggen. Opskriften på denne ‘One-pot-pasta’ er lavet i samarbejde med skønne Camille Maja. Camille har lavet en masse lækre opskrifter til et større opskrifthæfte, vi sender til vores klienter ved opstart. Desuden finder du mange af hendes opskrifter herinde på bloggen. Fælles for dem er, at de er lette at lave, sunde at spise og at de kræver en begrænset mængde ingredienser. Desuden er opskrifterne lavet med samme energifordeling, som opskrifterne fra min bog, Din sunde plan. Det betyder med andre ord, at hvis du læser min bog og følger min opskrifter – måske med et mål om at tabe dig, kan du oplagt spise opskrifterne fra hæftet.

Tilbage til opskriften på one-pot-pasta med oksekød og grønt.

INGREDIENSER TIL FIRE PERSON

Tid: 30 minutter

  • 300 g hakket oksekød
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 hakket løg
  • 2 fed presset hvidløg
  • 300 g fuldkorns spaghetti
  • 100 g hakket champignon
  • 1 dåse hakkede tomater
  • ½ revet squash
  • 100 g halve cherrytomater
  • 2 x bouillonterning (grøntsags/okse)
  • 6 dl vand
  • 200 g revet gulerod
  • 1 stor håndfuld basilikum
  • 1 spsk. parmesan pr. person

SÅDAN GØR DU

  • Start med at snit dine løg & hvidløg og gør dem klare på en varm pande med olie på
  • Tilsæt dit hakkede oksekød og steg det færdigt. Krydr med salt og peber
  • Find en gryde og anret din one-pot-pasta
  • Alle ingredienser skal i, undtagen parmesan, som skal drysses på toppen
  • Kog op og lad det derefter simre i 12-15 minutter, til pastaen er færdig
  • Server med lidt parmesan og lidt ekstra basilikum
  • Velbekomme ♡

Posted in blog, Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram