Pastinakmos er super nemt at lave, og det er et hit som tilbehør til din øvrige aftensmad. Jeg lavede nedenstående opskrift til min kæreste og jeg, som tilbehør til kalkunbryst og en hvidkålssalat.
Ingredienser (til to personer)
- En pose pastinakker, 750 gram (jeg fik ca. 600 gram, efter jeg skrællede dem).
- 3 fed hvidløg
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Skræl dine pastinakker og skær dem i små tern (ca. 1 x 1 cm).
- Kom pastinakkerne i en gryde med vand, så vandet lige dækker dem.
- Lad pastinakkerne stå og små-koge i ca. 15 minutter.
- Når pastinakkerne er bløde, test evt. med en gaffel, så hælder du størstedelen af vandet fra. Lad lidt blive tilbage i gylden.
- Brug nu en stavblender, så du kan lave din pastinakmos.
- Tilsæt afslutningsvis 3 fed hvidløg, som du har presset med en hvidløgspresset, og smag til med salt og peber.
- Velbekomme
Energiindhold – for hele portionen
- 400 kcal., 14 gram protein, 93 gram kulhydrat og 3,1 gram fedt.