24
sep
2013
0

Proteinshake efter træning

Tager du en proteinshake efter træning?
Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg omkring fordelene ved at indtage kulhydrat og protein efter et endt træningspas – (klik her). En proteinshake efter træning kan på ingen måde skade dig, men spørgsmålet er, om du rent faktisk har behov for den? Atleten, som eksempelvis træner to gange om dagen, han vil have behov for en shake eller lign. efter endt træningspas, hvis han skal være parat til sit andet træningspas senere samme dag. Shaken eller måltidet efter træning skal have den nøjagtige sammensætning af protein og kulhydrat, så atleten har de bedste betingelser for at bliver klar til næste træning. Men spørgsmålet er om shaken i princippet er nødvendig for dig, hvis du eksempelvis træner hver anden dag? Hvis du spiser en varieret kost, som har en fornuftigt sammensætning af protein og kulhydrat, så er det umiddelbart ikke nødvendigt for dig at indtage en shake efter træning. Din kost samt den mellemliggende restitutionsperioden vil formentlig være tilstrækkeligt for dig. Jeg kan ikke sige noget generelt, da vi alle er forskellige, men måske ovenstående kan få dig til at overveje, om du rent faktisk har behov for shaken eller ej? Som sagt er shaken ikke et dårligt energitilskud, men det hele handler vel i bund og grund om at træffe nogle bevidste valg?

Hvis du eksempelvis lever en lowcarb livsstil, så vil det i højere grad være fordelagtigt for dig at indtage en shake + kulhydrat efter et endt træningspas. Årsagen er at dit daglige indtag af kulhydrater er begrænset, og du bør derfor i højere grad fokusere på indtagelse af kulhydrat efter – og eventuelt før – et træningspas.

Om jeg indtager en shake efter træning? Jeg er typen der prøver en masse forskellige ting, og i øjeblikket indtager jeg gerne en proteinshake efter min træning. Min shake bestod i dag af:

  • 50 gram banan
  • 25 gram chokolade proteinpulver (fra Nutramino)
  • 100 gram vand
  • 6 isterninger

Jeg kom alle ingredienserne i en blender, og derefter er shaken klar til at blive indtaget :) Bananen gør shakes super lækker “milkshake-agtig”, hvilket jeg er lidt tosset med. Min shake indeholdte: 142 Kcal, 19 gram protein, 12 gram kulhydrat og 1,9 gram fedt. Hvis jeg ikke havde taget bananen med i min shake, havde den i stedet indeholdt: 102 kcal, 19 gram protein, 1,8 gram fedt og kun 2,4 gram kulhydrat. Bananen gør både godt ift. smagen og ernæringssammensætningen, så jeg kan klart anbefale dig at tilføje lidt banan i din næste shake.

Hvor meget protein skal jeg indtage, hvis jeg tager en shake efter et endt træningspas? En god rettesnor er 0,3 gram ren protein pr. kilo kropsvægt, dvs. hvis du vejer 70 kg, skal du indtage 21 gram protein i din shake efter træning. Husk at 21 gram protein ikke er lig 21 gram proteinpulver. Jeg indtog i dag 25 gram proteinpulver, hvilket svarer til 19 gram ren protein. Keep that in mind!

No more talk
// ML

IMG_8138

6 Svar

  1. IDA

    Har længe overvejet vigtigheden af en proteinshake, især når man som jeg ikke laver hardcore styrke træning men ofte kombinere cardio med en halvtimes styrketræning efterfølgende.

    Synes proteinpulver er lækkert at bruge i opskrifter :-)

    Er der et lavt kcla indhold i bodylabs proteinpulver?

    1. admin

      Bodylabs forskellige varianter af proteinpulver har et fint energiindhold (indhold af kcal). Energiindholdet er generelt meget lig hinanden i de forskellige typer af proteinpulver, så længe du vælge en variant uden tilsat sukker. Som du skriver, så er proteinpulver super lækkert at bage med, det gør jeg ofte :)

Instagram