25
jul
2016
0

Rejseguide – Barcelona

#SpiesCityHack i Barcelona

TRE MUST SPISESTEDER

Hvis du har en (forlænget-)weekend i Barcelona, og hvis du er på udkig efter nogle sunde og lækre spisesteder, så har jeg lavet en lille guide nedenfor med udvalgte spisesteder, som jeg vil anbefale dig at besøge.

MORGENMAD/BRUNCH: Flax & Kale (F&K) er et absolut must, hvis du skal til Barcelona. På menukortet finder du små symboler som viser, om den pågældende ret kan kategorisere sig under ’raw food’, ’plant-based’, ’gluten free’ eller ’oily fish’. Desuden er F&K meget lydhør overfor andre allergier og forespørgsler. Ikke nok med at maden smager fantastisk og er smukt anrettet, så er F&K utrolig fint indrettet. Hvis jeg skal anbefale ét spisested i Barcelona, så er det uden diskussion F&K.

Hos F&K kan du både få morgenmad, brunch, frokost og aftensmad – samt dessert og kaffe. F&K er en del af Teresas Carles Healthy Foods, som du bør undersøge nærmere, hvis du ønsker mere inspiration til dine sunde måltider, mens du er i Barcelona.

F&K er beliggende på: Carrer d’Enric Granados, 153, 08008 Barcelona
Se mere på deres instagram: @flaxandkale


Billede 22-04-2016 11.54.04
Billede 22-04-2016 10.13.36

FROKOST: Green & Berry (G&B) er en lille café i Barcelona, som serverer morgenmad/brunch, frokost og aftensmad. G&B serverer vegansk og vegetariske retter. Desuden kan du få frisk- og koldpresset juice. På cafeen kan du bl.a. få squash spagetti, avokadomadder, grøntsagssupper mm. På cafeen finder du både unge mennesker, f.eks. studerende, som sidder og arbejder på deres computer, og forretningsmænd, som nyder en sund frokost. Du kan desuden bestille al maden fra menukortet ’to go’.

  Green & Berry er beliggende på: Carrer d’Enric Granados, 153, 08008 Barcelona
Se mere på deres instagram: @greenandberry

Billede 21-04-2016 14.09.53

AFTENSMAD: Spanien er generelt set meget kendt for deres tapas, og Barcelona er ikke en undtagelse. Jeg fandt en masse fine tapas restauranter, og jeg kommer med en anbefaling længere nede i indlægget (den lokale anbefaling). Hvis du har en forlænget weekend i Barcelona, og hvis du er på udkig efter et spisested, hvor du er garanteret yderst velsmagende mad, og hvor der samtidig er en fed stemning, vil jeg anbefale dig at tage på: Nino Viejo (NV). NV er en mexicansk restaurant, som serverer lækre tacos og tortillas. Desuden serverer de skønne margaritas. Jeg var muligvis ’Helse Helle’ på tur i Barcelona, men der skal også være plads til lidt af det sjove i en sund hverdagJ

Nino Viejo er beliggende på: Avinguda de Mistral, 54, 08015 Barcelona
Se mere på deres instagram: @ninoviejo

Billede 22-04-2016 20.27.20

 

FYSISK AKTIVITET

GANG

Når jeg er på storbyferie, vil jeg ikke at træne indendørs i et fitnesscenter. Jeg vil langt hellere bruge byens rum til fysisk aktivitet. Uanset hvilken storby jeg rejser til, så prioriterer jeg at bruge mine ben, som mit primære transportmiddel. Under mit ophold i Barcelona gik jeg i gennemsnit 10-15 kilometer om dagen. Hvis du vælger at gå til de fleste restauranter og aktiviteter, som du ønsker at besøge under dit ophold, så får du hurtigt gået mage kilometer. Udover at gang er sundt, så oplever du også byen anderledes – sammenlignet med, hvis du tager bus, metro eller taxa.

LØB
Barcelona har en lang strandpromenade, hvor du kan løbe en morgen- eller aftentur. Jeg vil anbefale dig at stå forholdsvis tidligt op, hvis du ønsker at løbe om morgenen – alternativt løb først på aftenen, så du undgår alle menneskerne ved stranden. Strandpromenaden er især fyldt med mennesker i weekenden. Derudover vil jeg ikke anbefale dig at løbe midt på dagen, især i sommerperioden, da det bliver alt for varm at være fysisk aktiv, når solen står højt på himlen.

Hvis du er på udkig efter et udendørs træningsområde, kan du bl.a. løbe en tur til Restaurant ’Larenal’. Alternativt kan du løbe til W Hotel. Her finder du en stor trappe, hvor du f.eks. kan afslutte din løbetur med lidt trappetræning.

CYKLE/RULLESKØJTER
Rigtig mange bruger strandpromenaden til at løbe, men du ser også rigtig mange mennesker, som cykler og står på rulleskøjter. Du kan flere stede leje cykler, og på den måde kan du også transportere dig lidt længere væk, sammenlignet med hvis du udelukkende går fra sted til sted. Du kan bl.a. tage cyklen fra Barcelona til Badalona, som eftersigende skulle være en rigtig fin strand-by.

PERSONLIG TRÆNING

Under mit ophold i Barcelona besluttede jeg mig for at tage kontakt til en personlig træner. Der er ingen tvivl om, at jeg er en svær klient, da jeg selv er træner. Mine forventninger er altid tårnhøje, når jeg har træning hos andre personlige trænere. Jeg fik en træningssession hos en træner nede ved strandpromenaden. Det var sjovt at prøve, men jeg vil ikke anbefale dig at gøre det samme. Der findes naturligvis rigtig dygtige trænere i Barcelona, men min træner får desværre ikke en anbefaling med på vejen ;) Jeg vil langt hellere anbefale dig at prioritere at træne på egen hånd – løbe ved stranden, lave trappetræning ved W hotel eller cykle rundt.

Billede 22-04-2016 09.39.26

 

DEN LOKALE ANBEFALING

Under mit ophold i Barcelona fik jeg anbefalet en lille tapas restaurant, Tapeo. Du kan ikke undgå at møde utallige spisesteder, hvor de serverer tapas, men denne lille restaurant er uden tvivl et besøg værd. Restaurant ligner ikke umiddelbart noget særligt udefra, men køkkenet er fantastisk. Helt sikkert et besøg værd.

Tapeo er beliggende på: Carrer de Montcada, 29, 08003 Barcelona.

Billede 21-04-2016 21.16.17

Billede 22-04-2016 16.58.35

ØVRIGE ANBEFALINGER FRA TUREN

Det er svært at lave en kort guide med udvalgte anbefalinger til Barcelona – hovedsagligt fordi jeg er meget begejstret for denne by. Jeg har aldrig været i Barcelona før, og jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville falde pladask for Barcelona, men har jeg virkelig gjort. Jeg skal uden diskussion tilbage – og det kan ikke gå hurtigt nok. Nedenfor kommer jeg med nogle ekstra anbefalinger til dig, som du kan benytte dig af J

  • Satan’s Coffe Corner: Her kan du både nyde en lækker kaffe, enten ’to stay’ eller ’to go’. Den lille cafe serverer også morgenmad og frokost. Jeg fik en overnight havregrød under mit ophold, som smagte helt fantastisk.
  • Brunch & Cake: Her kan du få lækre morgenmads- og frokostanretninger. Jeg fik en skøn yoghurt og acai bowle. Der er en helt speciel stemning på denne cafe, som tydeligvis er inspireret af Bali.
  • The Juice House: Jeg nåede desværre ikke forbi ’The Juice House’, men jeg fik anbefalet at smage deres sunde pandekager.
  • Teresa’s Stairway to Health: To gange under mit ophold var jeg forbi ’Teresa’s Stairway to Health’. En lille cafe, hvor du både kan få maden ’to stay’ eller ’to go’. Jeg bestilte mad ’to go’ og nød den i parken rundt om hjørnet (Parc De La Ciutadella).
  • Frisk- og koldpresset juice: Barcelona har virkelig taget trenden til dig med frisk- og koldpresset juice. Du finder utallige steder i byen, hvor du kan få de lækreste juices. Under mit ophold nåede jeg at besøge følgende to steder: Press and Reset og Teresa’s Juicery.
  • Eyescream: Jeg nåede ikke selv at smage isen fra ’Eyescream’, men jeg har fået den anbefalet, og derfor skal den med på listen.

Billede 21-04-2016 16.04.46

Billede 21-04-2016 16.20.54

Billede 23-04-2016 12.57.35

Billede 24-04-2016 08.20.43

Billede 24-04-2016 10.57.31

Indlægget af sponsoret af Spies.

Instagram