Rosenkålssalat

Normalt er jeg ikke ligefrem tilhænger af rosenkål. Ærlig talt så ved jeg ikke rigtig, hvordan søren jeg skal bruge det i en ret? Jeg er dog blevet lidt mere nysgerrig på grøntsagen, efter min mor forleden lavede en super lækker rosenkålssalat til mig.

Salaten smager fantastisk, og den er simpelthen så nem at lave – så her får I fremgangsmåden til salaten, hvis rosenkålen pludselig skulle springe ned i indkøbskurven 😉

Start med at skær rosenkålen i fine skiver – så tynde som muligt. Rosenkål har en meget skarp og kålagtig smag, og denne smag kan godt blive lidt for fremtrædende, hvis skiverne ikke er skåret tyndt nok – så er du advaret 🙂

Skær herefter appelsin på samme vis, og kom noget avokado ned i salaten. Pres appelsinsaften ud af 1-2 appelsiner, og brug saften som salatdressing.Top eventuelt salaten med tranebær, for at få en ekstra sød og dejlig smag.

Hvorfor rosenkål er så sundt at spise? Rosenkål indeholder mange sunde plantestoffer, og forskning viser at rosenkål, på samme vis som rødkål, kan hæmme kræftceller i at brede sig. Herudover har plantestofferne i rosenkål vist sig at kunne bremse betændelsestilstande i led og sener.

Næringsindhold pr. 100 gram

  • Energi – 53 kcal
  • Protein – 4,5 gram
  • Fedt – 0,5 gram
  • Kulhydrat – 9,6 gram
  • Kostfibre – 4,1

Det er værd at bemærke, at rosenkål indeholder 4,1 gram kostfibre per 100 gram, hvor en tomat til sammenligning indeholder 1,9 gram. Herudover indeholder rosenkål vitaminerne A, E, C, K og B – og har et særlig højt indhold af B-vitaminet folat. Rosenkål indeholder ligeledes mineralerne; kalium og magnesium.

Anvendelse? Jeg har som sagt ikke så mange gode forslag til anvendelsen af rosenkål, endnu. Jeg har dog ladet mig fortælle, at ovenbagte rosenkål med parmesan skulle smage dejligt – måske et forsøg værd?

// Marie Louise

Posted in Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram