Vegetarfrikadeller

Har du problemer med at få tilstrækkeligt med grønt i løbet af dagen? Sundhedsstyrelsen anbefaler 600 gram frugt og grønt. Jeg anbefaler typisk mine klienter at fokusere på at få tilstrækkeligt med grønt, og 1-2 stk. frugt pr. dag. Husk – 600 gram er ikke en øvre grænse – du må meget gerne spise mere 🙂

Vegetarfrikadeller – eller grøntsagsfrikadeller, er nemme at lave – og geniale for din sundhed. Du booster nemlig din krop med vitaminer og mineraler, når du spiser disse skønne frikadeller!

Ingredienser (til 8-10 vegetarfrikadeller)

  • 200 gram revet rødbede
  • 100 gram revet gulerod
  • 150 gram revet squash
  • 50 gram havregryn
  • 2 økologiske æg
  • 40-50 gram vand
  • Krydder: salt, cayenne peber og persille (du kan tilsætte krydderi efter smag og behag).

Fremgangsmåde

  • Skræl rødbede og gulerod, og riv på et rivejern. Riv derefter din squash, og kom ingredienserne i en skål.
  • Tilsæt havregryn, æg, vand (evt. mælk) og krydderi.
  • Bland ingredienser sammen, og steg en lille portion af gangen på en pande med lidt olie.
  • Velbekomme

Energiindhold

Hele portionen indeholder: 547 kcal., 29 gram protein, 78 gram kulhydrat og 16 gram fedt. Jeg fik 9 vegetarfrikadeller ud af mængden, hvilket betyder at hver ca. indeholder 60 kcal.

Bonusinfo

Disse vegetarfrikadeller smager skønt – også efter en nat i køleskabet, hvilket gør dem fantastiske at medbringe i din madpakke dagen efter. Jeg spiser gerne mine vegetarfrikadeller til noget fjerkræ, da jeg ikke er vegetar 🙂

// ML

IMG_8296

 

Posted in Opskrifter

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram